Erfaren neurolog søges til demensudredning

Dette job er udløbet

Selandiaklinikken søger en speciallæge i neurologi til demensudredning på vores hospital i Ringsted. Du skal have solid erfaring med demensudredning og vil skulle indgå i et tværfagligt samarbejde med geriater, psykiater, neuropsykolog samt demenssygeplejerske.

Stillingen er på konsulentbasis og der forventes en arbejdsmængde på 3-5 dage pr. måned. Der vil være stor fleksibilitet omkring tilrettelæggelse af arbejdstiderne. Kontakt gerne Direktør Jacob Printz på tlf. 4272 8800 for yderligere information om stillingen.

Ansøgninger bedes fremsendt til job@selandiaklinikken.dk og behandles løbende.

Selandiaklinikken er et privathospital med primær fokus på billeddiagnostik, neurologi, lungemedicin samt endokrinologi. Selandiaklinikken udspringer af det tidligere ”Hospitalet Valdemar” og beskæftiger ca. 40 medarbejdere i Ringsted. Vi modtager patienter fra hele landet men fortrinsvis fra Sjælland.