Er du psykolog og har du forsket indenfor skizofreni? Så er det dig, vi søger! En stilling som psykolog ved Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien i Skejby, er ledig pr. 1. juli 2020, så har du lyst til at være med på vores engagerede og faglige hold – så glæder vi os til at høre fra dig.

Dette job er udløbet

Stillingen vil være 80% klinisk ansættelse og 20% ansættelse i forskningsenheden. Stillingen vil klinisk have tilknytning til vores sengeafdelinger.

Der vil til ansættelsen være forventning om primært klinisk arbejde, men også om undervisning, kvalitet– og udviklingsarbejde og klinisk forskning indenfor livshistorie.

Om Afdeling for Psykoser

Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter med skizofreni og skizofreni-lignende sygdomme samt patienter med demens, delirøse tilstande, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.Afdelingen er placeret på AUH Psykiatrien i Skejby, og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen har fire sengeafsnit S7, S8 og S10 med hver 24 senge. S6 har 16 særlige pladser til patienter, som kan profitere af et rehabiliteringsforløb.

Afdelingen har to ambulante enheder: Klinik 1 med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske Lidelser og Klinik 2 med Team for Skizofreni – OPUS, Team for Dobbeltdiagnoser og Team for ADHD.

Desuden rummer afdelingen en stor og aktiv forskningsenhed ledet af Professor og overlæge Ole Mors.

Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser, og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende, læger og psykologer i uddannelsesforløb
Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri, neurologi og almen medicin.

 

Psykologen

Vi søger en psykolog, som afhængig af erfaring og uddannelsesniveau efter delegering kan varetage følgende opgaver selvstændigt eller under vejledning og supervision:

1. Bidrage med praktiske psykopatologiske kliniske færdigheder herunder:

  • Diagnostisk udredning og opstilling af behandlingsplan
  • Varetage psykologisk udredning
  • Planlægge og udføre behandlingskontakt i form af patientsamtaler, psykoterapi, såvel individuelt som i gruppe
  • Varetage psykologisk testning
  • Medvirke til sikring af formidling, vejledning og behandling med henblik på at fremme psykisk sundhed og forebygge følgevirkninger af psykisk sygdom.

2. Medvirke til koordinering samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde herunder:

  • Tilrettelægge og koordinere udrednings-og behandlingsprogrammer i henhold til den fastlagte behandlingsplan
  • Fremme og sikre kontinuitet og sammenhæng i det samlede patientforløb herunder sikre at patienten og de pårørende Informeres om behandlingsforløbet
  • Fremme og sikre at den samlede indsats tager udgangspunkt i patientens og de pårørendes ønsker og ressourcer
  • At fremme et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde vedrørende psykiatriske patienter.

3. Kvalitetsudvikling og undervisning, herunder:

  • At iværksætte og deltage i udviklings-og forskningsprojekter med fokus på indsatsen i relation til behandling af patienter med psykopatologiske tilstande, herunder at forholde sig kritisk analyserende til ny viden på området samt medvirke til implementering heraf herunder livshistorieforskning for patienter med skizofreni
  • At medvirke til at fremme og sikre den faglige kvalitet i behandlingsforløbene indenfor det pågældende område
  • At medvirke ved uddannelse af psykologstuderende, psykologer samt tværfagligt personale indenfor psykiatrien.
4. Forskningserfaring med relevans for skizofreni gerne både Ph.d. og selvstændig forskningserfaring efter ph.d., – således at klinisk forskning kan integreres i stillingen med afsæt i tidligere forskning indenfor skizofreni.

 

Psykologen refererer til funktionsledelsen i afsnittene og i faglige spørgsmål til overlægen i funktionsledelsen. Psykologen refererer til lederen af Forskningsenheden i forskningsopgaverne.

 

Hvem er du?

Du er uddannet cand. psych.

Du har erfaring med skizofreni, er optaget af målebaseret og evidensbaseret behandling.
Vi lægger vægt på, at du kan møde patienterne og deres familier med empati og professionalisme, så de oplever sig selv som aktive medspillere i behandlingsforløbet.Da det tværfaglige samarbejde om patienten er omdrejningspunkt i behandlingen, forventer vi, at du både er god til at samarbejde med forskellige faggrupper, og at du byder ind med din viden.

Endvidere forventer vi, at du er udviklingsorienteret og kan tage ansvar for selvstændige opgaver med fokus på både proces og resultat. Du formår at formidle budskaber i et let forståeligt sprog til mange forskellige målgrupper og at møde kolleger, ledelse og samarbejdspartnere med en positiv tilgang. Som ansat i Afdeling for Psykoser arbejder du aktivt og loyalt med de mål, værdier og beslutninger, der kendetegner vores afdeling.

 

Om stillingen

Du kan læse mere om stillingen i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

For yderligere oplysninger, kontakt ledende overlæge Signe Dolmer. tlf. 2112 8254

Ansøgningsfrist: 1.juni 2020

Ansættelsessamtaler: 10. juni 2020

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området
indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.