Cheflæge til Det grønlandske Sundhedsvæsen

Dette job er udløbet

 

Som cheflæge i Det grønlandske Sundhedsvæsen har du mulighed for at gøre en forskel for den grønlandske befolknings sundhedstilstand og behandlingskvaliteten.

Cheflægen er den øverst ansvarlige læge i Det grønlandske Sundhedsvæsen og indgår i Sundhedsledelsen, der består af styrelseschefen, chefsygeplejersken og cheflægen. Cheflægen har ansvar for både det primære og det sekundære sundhedsvæsen.

Der søges en cheflæge, der først og fremmest er lægefagligt velfunderet med god og bred erfaring, og som er bevidst om behandlingskvalitetens betydning for sikre og effektive patientforløb.

Opgaven
Cheflægen har ansvaret for en række opgaver af forskellig karakter, herunder bl.a. at:

  • Deltage i udvikling af sundhedsstrategier for det samlede sundhedsvæsen i Grønland i tæt samspil med de øvrige medlemmer af Sundhedsledelsen og Departementet
  • Sikre implementering af politiske beslutninger og gå forrest i omstillingsprocesser
  • Kvalificere den lægefaglige og den samlede behandlingsmæssige kvalitet løbende, fx gennem organisering og tilrettelæggelse af behandlingstilbud
  • Bidrage til vedligeholdelse og udvikling af Det grønlandske Sundhedsvæsens ydelser, bl.a. med fortsat udvikling og implementering af telemedicin
  • Bidrage med lægefaglige input og vurderinger i økonomiske og budgetmæssige anliggender
  • Sikre fokus på tiltag, der styrker faglige attraktive arbejdsmiljøer for at fastholde og rekruttere kompetente læger og øvrige medarbejdere samt ledere til sundhedsvæsenet, herunder sikre optimale rammer for yngre lægers postgraduate uddannelse

Sundhedsledelsen er løbende i dialog med Departementet og det politiske niveau. Der afholdes faste møder med departementschef og minister. Der er således et tæt samarbejde med det politiske niveau og forventninger om, at cheflægen har interesse for og kan navigere og agere smidigt og sikkert i en politisk styret organisation.

Personen
Den nye cheflæge skal med sin interesse for det grønlandske samfund være en tydelig, højt respekteret leder, der er en efterspurgt og anerkendt sparringspartner.

Cheflægen har foruden sin læge- og specialfaglige uddannelsesmæssige baggrund klinisk erfaring fra flere års ansættelse i hospitalsvæsenet. Erfaring med ledelsesfunktion på kliniske afdelinger vægtes højt, herunder gerne suppleret af en lederuddannelse på diplom eller masterniveau, hvilket imidlertid ikke er et krav.

Vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønniveau er ca. 130.000 kr. pr. måned.

Tiltrædelse: 1. september 2018.

Ansøgning
Stillingen søges på www.muusmann.com/stillinger.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 31. maj 2018, inden kl. 24.

Se stillings- og personprofil på www.muusmann.com/stillinger.

Yderligere oplysninger fås hos styrelseschef Malene Nielsen, MAMN@PEQQIK.GL, tlf. (+299) 48 35 01, eller adm. direktør Lars Muusmann, tlf. (+45) 40 76 72 27.

Sundhedsvæsenet i Grønland løfter en betydelig opgave. Den varetager behandling og sundhedsfremme for en befolkning på 56.000 borgere fordelt på 81 byer og bygder med mellem 10 og 16.500 indbyggere. Geografisk dækker sundhedsvæsenet et område strækkende over 2.670 km. fra Nord til Syd – oftest med båd og fly som eneste transportmuligheder – et klima, der udfordrer infrastrukturen.

Ansøgningsfrist: 31. maj 2018