Bliv praktiserende læge i Grindsted Ydernummer med 2.000 patienter er nu til salg

Dette job er udløbet

En praktiserende læge i 7200 Grindsted har meddelt praksisophør pr. 1. februar 2018. Lægen har ca. 2.000 tilmeldte patienter.En praktiserende læge i 7200 Grindsted har meddelt praksisophør pr. 1. februar 2018. Lægen har ca. 2.000 tilmeldte patienter.

Situationen i Grindsted er den, at patienterne ikke kan fordeles til andre praksis.

Idet ydernummeret nu formelt set er regionens (3 måneder før endeligt ophør), er det regionens ansvar at sikre, at disse patienter også har en læge pr. 1. februar 2018.

På den baggrund udbydes ydernummeret med de ca. 2.000 tilknyttede patienter og overtagelse pr. 1. februar 2018, nu til salg. Det bemærkes, at regionen ikke giver nogen garanti for antallet af patienter, da dette kan variere.

Både allerede eksisterende praksis, og nye praksis kan byde på ydernummeret. Der er mulighed for at købe efter reglerne om, at læger kan eje op til 6 ydernumre.Der er ikke fastsat en mindstepris for ydernummeret, og der sælges ikke nødvendigvis til højest bydende. Regionen vil foretage en samlet vurdering af de indkomne bud, herunder lægge vægt på nedenstående kriterier.

Region Syddanmark vægter kvalitet, stabilitet og kontinuitet højt, hvorfor interesserede skal indsende nedenstående budblanket, ledsaget af
– Navn, aut.-id., adresse og kontaktoplysninger
– Udførligt CV
– En beskrivelse af, hvordan du forestiller dig at drive praksis og hvorfra

Afgiv dit bud senest den fredag 1. december 2017, kl. 10. 
Bud, som modtages efter fristens udløb, kan ikke forventes at blive taget i betragtning.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne Jannie Kramer, Praksisafdelingen, Region Syddanmark – Jannie.kramer@rsyd.dk

Du kan læse mere om mulighederne her: https://www.regionsyddanmark.dk/wm505301