Bliv introduktionslæge i akutmedicin i Kolding, og bliv oplært i ultralyd, procedurer og den ustabile patient Akutafdelingen, Kolding Sygehus
Ansøgningsfrist: 24/10/2024 Sygehus Lillebælt
Drømmer du om at blive en del af en afdeling i konstant udvikling? Drømmer du om et godt uddannelsesmiljø? Og drømmer du om gode muligheder for faglig udvikling med tæt supervision af de bedste kollegaer? Så slå til nu!
Vi søger tre introduktionslæger i akutmedicin med besættelse fra 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.
Akutmedicin er et fagligt bredt speciale, hvor du møder patienter med meget diverse kliniske problemstillinger: lige fra ortopædkirurgiske småskader i skadestuen, til akutte kirurgiske tilstande i organkirurgien og til den kritisk syge og ustabile medicinske patient i akutmodtagelsen, som kræver flere tværfaglige udrednings- og behandlingsmuligheder.
Du bliver en del af det akutmedicinske hold, hvor Akutafdelingen i Kolding er med helt fremme i udviklingen af det akutmedicinske felt: både i akutmodtagelsen, men også i de tværsektorielle løsningsmuligheder med patienten i fokus. Vi har uddannelseslæger på alle niveauer: prægraduat, KBU’er og læger i intro- og hoveduddannelsesstillinger i akutmedicin. Desuden deltager vi i uddannelsen af intern medicinske læger og praktiserende læger på alle niveauer, og prioriterer uddannelse højt. Din læringskurv vil være stejl og dine supervisionsmuligheder rigtig gode.
Dine funktioner som introduktionslæge:
Du bliver ansat i Akutafdelingen i tolv måneder, hvor du får din daglige arbejdsgang. Du bliver tilknyttet de tre store specialer: intern medicin, ortopædkirurgi og organkirurgi. Hovedvægten er på intern medicin.
- Kerneopgaven for dig som akutmediciner er at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere og behandle den akut syge patient i tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige specialer på tværs af faggrupper, idet tværfaglighed og teamtanke har særligt fokus.
Du opnår kendskab til hvorledes visitationen til akutmodtagelsen foregår samt hvilke præhospitale behandlingstilbud, som kan etableres i et tæt samarbejde med kommuner og regioner.
Du får herudover kompetencer indenfor bl.a. ultralyd, flow-håndtering med prioritering og visitering, procedurer som fx lumbalpunktur og pleuracentese, modtagelse af den ustabile patient som bl.a. teamleder, samt i vejledning af KBU-læger og medicinstuderende.
Læs om Akutafdelingen her
https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/kolding-sygehus/akutafdelingen/uddannelses-og-jobsogende
Vi tilbyder:
En stilling i en spændende og dynamisk afdeling, hvor
- Den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt
- Ultralydskurser i FLUS, FAST og FATE-scanningsprotokoller
- EMCC-kursus (Emergency Medicine Core Competences)
- Engagerede medarbejdere med høje faglige kompetencer
- En kultur præget af tillid, respekt og humor
- Muligheden for at bidrage til udviklingen af det akutmedicinske speciale
Vi forventer at du:
- Altid sætter patienten først – også i en travl hverdag
- Trives med en uforudsigelig arbejdsdag
- Byder dig til, når dagligdagen er presset
- Er indstillet på at bidrage til at gøre uddannelsen og ikke mindst uddannelsesmiljøet endnu bedre
- Deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger
- Altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger
- Besidder gode samarbejdsevner
- Er engageret og viser interesse for akutmedicin
Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning om en introduktionsstilling i Danmarks nyeste speciale.
Ansøgning skal være på en side og vedlægges et struktureret CV efter dine kvalifikationer inden for de syv lægeroller.
Ansøgningsfrist: torsdag den 24.10.2024.
Der afholdes altid samtale med udvalgte ansøgere. Der indhentes altid reference efterfølgende efter nærmere aftale.
Samtalerne forventes afholdt: tirsdag den 29.10.2024.
Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid gældende overenskomst.
Der indhentes rutinemæssigt børneattest på Sygehus Lillebælt.
Hvis du vil vide mere, kan du se denne video:
Kontaktpersoner:
Uddannelseskoordinerende speciallæge Maria Hovlykke, 79360726, maria.hovlykke.gregersen@rsyd.dk
Ledende Overlæge Mohamad El-Faramawi, 76362607, mohamad.el-faramawi@rsyd.dk
For at søge dette job gå til denne webside: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=230190&DepartmentId=6711&MediaId=5361&SkipAdvertisement=true →