Ambitiøs og synlig ledende overlæge til Klinisk Mikrobiologi Vejle Sygehus – Patienternes Kræftsygehus - GENOPSLAG

Dette job er udløbet

Vil du være med til at forme fremtiden for patienterne på Sygehus Lillebælt? – Et sygehus, hvor vi sætter patienten først samt værdsætter lederskab og råderum. Kan du lede på strategisk niveau og indgå i det tværorganisatoriske samarbejde på hele sygehuset til gavn for patienter og pårørende?

Så læs videre her

Vi søger en ledende overlæge til Klinisk Mikrobiologi, der sammen med den ledende bioanalytiker står i spidsen for en afdeling, hvor missionen er kvalitet i absolut topklasse, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer og resultater inden for sikkerhed og patientoplevet tilfredshed.

Din baggrund og kompetencer

  • Du er speciallæge i mikrobiologi og har en vision om at sætte patienten først i sundhedsvæsenet
  • Du har lyst til at lede
  • Du kan motivere og skabe følgeskab
  • Du har udpræget gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du kan tænke langsigtet og strategisk
  • Forskning og velfungerende læringsmiljøer er vigtige indsatsområder, og du kan bidrage til samarbejdet på disse væsentlige felter. På Sygehus Lillebælt har alle ledere et ansvar for at være med til at udvikle det tværfaglige og organisatoriske samarbejde. Vi udvikler og forsker for og med patienterne og er et patientsikkert sygehus
  • Du bidrager også på kompetent vis til den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt

Nøgleinformationer om afdelingen
Specialet klinisk mikrobiologi er et tværgående laboratoriespeciale, der betjener sygehusafdelinger og den primære sundhedstjeneste med undersøgelser af prøver fra patienter og deres omgivelser for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier, virus, svampe og parasitter.

Specialet yder lægefaglig rådgivning vedr. fortolkning af undersøgelsesresultater, antibiotisk behandling, infektionsprofylakse og hygiejne, samt foretager registrering og overvågning af infektionssygdomme, samt forskning og udvikling af nye laboratoriediagnostiske metoder.

Læs mere om Klinisk Mikrobiologi her: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm253877

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være “Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 25. januar 2018.

Du bedes sammen med din ansøgning vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark. Du finder dokumentet her: https://goo.gl/2dgzwX

Tiltrædelse: Efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør, Mads Koch Hansen, tlf. 4035 8201 eller ledende bioanalytiker Hanne Høgsted, tlf. 7940 6523 eller mail: hanne.hoegsted@rsyd.dk

Se også http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223295

Ønsker du at flytte?
Overvejer du at søge job i Sygehus Lillebælt? Så går du måske også med tanker om at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm483260