Afdelingslæge/Overlæge til Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers Hvis du har lyst og interesse for akutområdet, som er krumtappen i Akuthospitalet, så søger vi en akutlæge med tiltrædelse 1. april eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Akutafdelingen

Regionshospitalet er èt af de fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Optageområdet er 220.000 indbyggere. Akutafdelingen modtager 17-18.000 patienter om året. Skadestuen modtager 20.000 skader pr. år.

Afdelingen er indrettet i nye fysiske rammer, taget i brug efteråret 2016. Afdelingen modtager akutte medicinske, kirurgiske, gynækologiske og psykiatriske patienter. Den fuldt udbyggede Akutafdeling i topmoderne rammer består af skadestue med tidsvarende behandlingsrum, stor dobbelt traumestue med direkte adgang til CT-scanner, almindelige undersøgelsesstuer, gynækologiske og pædiatriske undersøgelsesstuer samt et rum til modtagelse af svært syge medicinsk patienter.
Afdelingen er indrettet i 2 etager og består af 41 normerede pladser (53 fysiske pladser).
Akutklinikken i Grenå Sundhedshus hører til Akutafdelingen.

 Ledelse

Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejersker, der varetager den daglige ledelse med reference til Hospitalsledelsen.
Lægestaben består af en ledende overlæge, 9 overlæger/afdelingslæger. Desuden er der 12 læger i Klinisk basis uddannelse (KBU), samt 2-3 læger i hoveduddannelse til almen medicin.

Afdelingen arbejder aktuelt med at konsolidere lægestaben med særlige kompetencer indenfor akutmedicin (akutuddannelsen) til varetagelse af kliniske og strategiske opgaver i afdelingen. Som akutlæge forventes det, at du arbejder selvstændigt klinisk, observerer og færdigbehandler visse patientkategorier. Der samarbejdes tæt med de øvrige speciallæger på hospitalet.

I alt er der ca. 180 medarbejdere, læger, sygeplejersker, serviceassistenter og lægesekretærer.

Uddannelsesforpligtelser

Afdelingen har uddannelsesforpligtigelse af blandt andet læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, falckreddere og lægesekretærer.
Afdelingen har adgang til fine undervisningsfaciliteter med auditorium og træningsrum. Akutlægeren fungerer som kliniske vejledere for de uddannelsessøgende læger.

Ansøgningen skal sendes via link:”Søg job/send ansøgning”

Ansøgningsfrist mandag d. 27. februar kl. 12.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk

eller på Akutafdelingens egne hjemmeside:
http://www.regionshospitalet-randers/akutafdelingen/

Yderligere oplysninger kan fåes ved henvendelse til Konst. Ledende overlæge Christian Skjærbæk tlf. 78420301 eller mail
Eller ledende oversygeplejerske Bente Fogh tlf. 78420302 eller mail benfog@rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale