Afdelingslæge ved Mave-og Tarmkirurgi En stilling som afdelingslæge ved Mave-og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse 1. juli 2017 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Mave- og Tarmkirurgi varetager behandlingen af øvre- og nedre mave-tarm kirurgiske sygdomme. Afdelingen har en ledelse bestående af en oversygeplejerske og to ledende overlæger, og er aktuelt placeret på to matrikler: THG og NBG. Afdelingen bliver fysisk samlet februar 2018 i Skejby.

Mave-og Tarmkirurgi, THG varetager behandling af patienter indenfor inflammatoriske tarmsygdomme, basal og avanceret proktologi, herunder stor analfysiologisk aktivitet, basal og avanceret kolorektal cancer kirurgi samt sarkom kirurgi. Afdelingen har landsfunktion indenfor recidiv cancer kirurgi og cytoreduktiv kirurgi med HIPEC behandling.

Der er etableret en integreret enhed mellem kolorektal enheden i Randers, således at koloncancer-kirurgi udføres i Randers og rectum cancer kirurgi udføres på THG for de to afdelingers optageområder. Ligeledes varetager Randers basal proktologi. Der sker udveksling mellem kirurger indenfor områderne.

Vi søger en afdelingslæge der skal indgå i det avancerede cancer team, men også deltage i afdelingens øvrige funktioner. Der vil ske oplæring indenfor specialet. Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi.

Vi forventer at afdelingslægen vil bidrage til den fortsatte udvikling af den avancerede cancerkirurgi, sammen med de øvrige speciallæger i teamet, og via internationale kontakter skabe et bredt netværk. Det forventes, at ansøgeren er forskningsaktiv.

Der lægges vægt på gode evner for samarbejde, kommunikation, beslutningsdygtighed samt handlekraft.

Ansøgeren indplaceres i bagvagtslaget.

Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Har du brug for flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Knud Thygesen Nielsen på knunie@rm.dk 78 465101 eller ledende overlæge Lone Jensen, lonsusje@rm.dk, tlf. 78463879.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer
inden for de 7 lægeroller, hvorfor ansøgningen skal udfærdiges mhp. dette.

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer, se skema her.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9, 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale