Afdelingslæge ved Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens En stilling som afdelingslæge ved Kirurgi , Regionshospitalet Horsens, ønskes besat af en speciallæge i kirurgi per 1. september 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Du har dokumenteret kompetencer og interesse inden for både åben og laparoskopisk kirurgi samt endoskopi. Du forventes at deltage i afdelingens almindelige drift og indsættelse i specialefunktion efter interesse og kvalifikationer.

Du er et positivt og fleksibelt menneske med gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du har undervisningserfaring og interesse for yngre lægers uddannelse samt tværfagligt samarbejde. Vi har et højt fagligt niveau i afdelingen, og prioriterer uddannelse højt.

Kirurgi er en del af Akuthospitalet, RH Horsens, og varetager akut (~4000 ptt/år) og elektiv udredning og behandling af sygdomme inden for det gastro-enterologiske område. Vores specielle indsatsområder er den mini-invasive, laparoskopiske kirurgi, hvor især colon-, galde- og herniekirurgien er i fokus. Afdelingen har i en årrække arbejdet med laparoskopisk stenfjernelse i koledokus og er primus motor i udrulningen af denne behandling i Danmark.

Afdelingen har i mange år specialiseret sig i herniekirurgi, og varetager behandlingen af komplicerede hernier for hele Region Midtjylland og har fået tildelt regionsfunktionen vedr. behandlingen af gigant- og parastomihernier i den nye Specialeplan.
Afdelingen har i samarbejde med Århus Universitetshospital i gang sat uddannelse af Akut Kirurgi Fellows.
Afdelingen har en colon sektion med udredning og behandling af colon og perianale lidelser, herunder kirurgisk behandling af colon cancer, hvor vi deltager i oplæring af Colo-rectal Fellows.

Der er ca. 100 medarbejdere i Kirurgi, heraf 16 speciallæger og 10 læger under uddannelse.
Kirurgi består af to afsnit med i alt 35 senge, et ambulatorium samt en stomi/sår klinik. På hospitalets Dagkirurgiske og Endoskopiske Centre udføres ambulante kirurgiske operationer (~1500/år) og skopier (~14.000/år).
Afdelingen er involveret i etableringen af Akademi for efteruddannelse af skopører i Horsens.

Regionshospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner svarende til en befolkning på ca. 220.000. Optageområdet for endoskopier inkluderer også Aarhus Kommune.

I forbindelse med udvidelsen af Regionshospitalet Horsens bygges et nyt hus, hvis faciliteter bl.a. omfatter opbygning af en Perioperativ Enhed, en helt ny operationsgang og nye sengeafsnit til Kirurgi.

Afdelingslægen indgår i 9-skiftet bagvagt med vagtforpligtelse på tjenestested.

Kontakt:
Nærmere information ved ledende overlæge Jørn Selling Rasmussen, telefon 78 42 62 07.

Ansættelse: 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgningsfrist senest 15.juni 2018
Ansættelses samtale forventes afholdt ugerne 26, 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.