Afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter To stillinger som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter søges pr 1. januar 2019.

Dette job er udløbet
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en højtspecialiseret universitetsklinik med neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade efter akutforløbet.
Vi er et fagligt udviklingshospital, hvorfor alle specialister forventes at tage del i udvikling af patientforløb og behandlingstilbud. Vi arbejder med individuelt tilrettelagte forløb ud fra en bio-psyko-socialmodel (ICF) og i tværfaglige teams omkring patienten. Alle speciallæger er patientansvarlig læge for patienterne i eget afsnit, hvor dagtiden lægges.Om stillingen                   
Stilling som afdelingslæge ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en alsidig klinisk stilling med muligheder for både udvikling, undervisning og forskning. Vi eftersøger en special læge med et godt overblik over komplekse forløb med multisyge patienter, forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen og mod til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger fra flere specialer.
Begge stillinger er lokaliseret knyttet til regionsfunktion og moderatskadede patienter. Opgaven er overvejende stroke-rehabilitering (80%) og herud over TBI, anoksiske skader, SAH og Guillan Barre. Stilling 1 er lokaliseret i Hammel og stilling 2 i Skive. I Skive er der i forvejen en neurologisk speciallæge.
Vi er 15 læger (13 i Hammel og 2 i Skive) med følgende specialer: neurologi, neurokirurgi, intern medicin, psykiatri, pædiatri og almen medicin.
Dagarbejdet består i stuegang og almindelig klinisk arbejde, ugentlig tværfaglig konference, patient-pårørende møder i samarbejde med det tværfaglige team, samarbejde over sektorerne, ambulatoriearbejde og udvikling af faget. Vi er organiseret med fast lægetilknytning til et bestemt afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Lægerne har et tæt samarbejde i afsnittet med afdelingssygeplejersken og den ledende terapeut i ledelse af patientforløbene, – afsnittets triadeledelse.
Stillingen omfatter vagtforpligtelse i et 7-skiftet vagtrul med vagt fra bolig på hverdage efter kl. 15.30 (30 min. tilkald). Weekend og helligdage er der tilstedeværelse til kl. 14. Afdelingslægen forventes at indgå i vagt sammen med hospitalets øvrige speciallæger. Vagtarbejdet består i håndtering af akutte tilstande ex. infektioner, vurdering af forandring i den kliniske tilstand og opfølgning på / justering af behandling.Kompetencer

  • Speciallæge med nogle års erfaring og lyst til at arbejde tværfagligt
  • Et godt overblik over patientforløb med mange aktører og evne til at lede forløbet
  • Gode samarbejdsevner med de lægelige specialer og i den tværfaglige gruppe omkring patienten (terapeuter, sygeplejersker, neuropsykologer, logopæder, socialrådgivere, lægesekretærer).
  • Kommunikation på en relationel og respektfuld facon med rettidig og rette information til både patient, pårørende og fagprofessionelle.
  • Udviklingsminded i et specialeområde under rivende udvikling
  • Ansvarlig og selvstændig i opgaveløsningen overfor patienter/pårørende, kolleger og egen læring
  • Glæde ved lægefaget, patienterne og rehabiliteringsfaget

Der vil blive planlagt en omfattende introduktion til specialet og neurocenteret.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler patienter med svær erhvervet hjerneskade (traumer, SAH, apoplexi, anoxisk skade, infektioner, tumorer) på de to matrikler i Hammel og i Skive.
Neurocenteret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio. Neurocenteret er faglig ansvarlig for neurorehabiliteringssenge i Hammel, Skive, Silkeborg og Lemvig (fra 2019).
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er opbygget med i 4 subspecialiserede klinikker: klinik for tidlig neurorehabilitering, kognitiv klinik, sensomotorisk klinik, børne-ungeklinikken og ambulatorium beliggende i Hammel; 30 senge på to afsnit i Skive og 13 senge i Lemvig. Neurocenteret har ca. 650 medarbejdere, 19 specialer og 12 afsnit. Herudover har neurocenteret tilknyttet 6½ seng på intensiv afdeling i Silkeborg, hvor patienter i respirator kan modtages til neurorehabilitering.
Der er en større forskningsenhed med 2 professorer og omkring 10 phd-studerende under Aarhus Universitetshospital. Endeligt en større uddannelsesafdeling med såvel interne som eksterne kurser i emner vedrørende neurorehabilitering.

Læs mere om Regionshospitalet Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af den ledende overlæge, den ledende oversygeplejerske og den ledende terapeut. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har en ledelsesstruktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter de 4 Regionshospitaler Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.400 medarbejdere samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med Foreningen af Speciallæger.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Merete Stubkjær Christensen på tlf. 3054 2369 / 7841 9001
Ledende terapeut Mette Schrøder på tlf. 7841 9003
Ledende oversygeplejerske Bente Dam på tlf. 7841 9002

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde den 19. november kl 8.00 med dokumentation for uddannelse, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Samtaler afholdes den 26. november 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale