Afdelingslæge til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Region Midtjylland Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Risskov, Viborg og Herning søger en afdelingslæge. Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse fra 1. marts 2018 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Kvalifikationer
Stillingen kan søges af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri eller yngre læger under videreuddannelse, som forventes at opnå speciallægeautorisation senest tre måneder efter forventet ansættelsestidspunkt.

Vi tilbyder:
•    Et godt arbejdsmiljø
•    Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
•    Tværfagligt samarbejde medarbejdere på alle 3 matrikler
•    Tæt samarbejde og udveksling med de øvrige speciallæger og afsnitsledelsen
•    Et ambulatorium i konstant forandring
•    Stor mulighed for indflydelse på opgaveløsningen.

Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium varetager primært undersøgelse og behandling af unge i alderen 14-18 år (21 år) med ungdomspsykiatriske lidelser. Ambulatoriet består af tre matrikler (Herning, Viborg og Risskov) med en fælles afsnitsledelse.

Målgruppen er unge med bl.a. neuropsykiatriske-, affektive-, psykotiske- eller svære angstlidelser. Der udredes og behandles unge på alle specialiseringsniveauer, men ikke på alle 3 matrikler. Der er et stort henvisningsantal og deraf et stort afgrænsningsarbejde ud fra hele det diagnostiske spektrum i forhold til, om der er indikation for udredning/behandling i hospitalsregi. Afdelingslægen indgår i omfattende konferenceafholdelse og deltager endvidere i udrednings-, behandlings- og vejledningsopgaver. Som speciallæge inddrages man naturligt i U-amb.s udvikling og organisering. Ligeledes har man et tæt samarbejde med afsnittets andre speciallæger for at sikre den faglige standard, udvikling og ambulatoriets arbejdsgange.

Det tværfaglige samarbejde sikres primært ved tværfaglige konferencer, og speciallægen samarbejder bredt med de øvrige faggrupper (psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, læger i uddannelsesstilling og sekretærer) om patientforløbene. Speciallægen fungerer ofte som “konsulent” i et patientforløb, hvor der er behov for speciallægevurdering, og er således sjældent den primære behandler. Speciallægen er fortrinsvis på Risskov-matriklen, speciallægegruppen aftaler hvem der i en periode har fremmøde i Herning ca. 1 dag i ugen.

Ambulatoriet varetager også den ambulante opfølgning af patienter med dom til psykiatrisk behandling.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos
– overlæge i afsnitsledelsen Susanne Tangelev på tlf. 2183 5081, susanne.tangelev@ps.rm.dk
– afdelingssygeplejerske Iben Laursen på tlf. 3052 3264, Iben.Laursen@ps.rm.dk eller
– ledende centeroverlæge Jens Buchhave tlf. 4010 9833, jens.buchhave@ps.rm.dk

Du kan læse mere om BUC på www.buc.rm.dk. På BUCs hjemmeside findes også funktionsbeskrivelsen.

Ansøgningsfrist: 7. december 2017.
Ansættelsessamtaler: I løbet af uge 2, 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger. Der er mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation.

I centeret hjælper vi hinanden på tværs af afsnittene. Du kan derfor komme til at udøve funktioner på andre afsnit end dit stamafsnit.

Afsnittene i Risskov har et selvstændig bagvagtslag og afdelingslægerne indgår heri (vagt udenfor tjenestestedet).

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Center
BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUC består af 8 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire ho-vedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgø-res af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.  Centeret mod-tager årligt 4619 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7500 unikke cpr.nr.(2016) Cen-teret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og ca. 550 medarbejdere.