Afdelingslæge til Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Svendborg Specialsygehus Urinvejskirurgisk Afdeling L Odense
Ansøgningsfrist: 05/12/2024 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus
Afdelingslæge til Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Svendborg Specialsygehus, per 1. marts 2025 eller snarest derefter.
I forbindelse med forberedelserne frem mod Nyt OUH er der i Region Syddanmark et ønske om at styrke Svendborg Sygehus som specialsygehus og i den forbindelse udvide aktiviteten og styrke den faglige profil både for sygehuset og for Urinvejskirurgisk Afdeling i Svendborg.
På Urinvejskirurgisk afdeling har vi behov for en ekstra speciallæge med interesse i at deltage i den videre udvikling af afdelingen i Svendborg.
Afdelingslægen skal have primære arbejdssted på afdelingen i Svendborg.
På OUH er der fokus på ”Patienten først” og ”Den motiverende og attraktive arbejdsplads” ligesom den kommende flytning til Nyt OUH og konsekvenserne for Svendborg Specialsygehus fylder mere og mere i hverdagen. Der er mange ting i gang og ”Forbedringsledelse og Driftsoptimering” understøtter mange udviklingsopgaver. Vi skal derfor alle tænke nyt, hvilket giver personalet store muligheder for at præge den udvikling, Urinvejskirurgisk afdeling skal igennem for at styrke den faglige profil i Svendborg.
Så er du frisk på forandring, og vil du gerne sætte dit præg på dit speciale og din afdeling, så er denne stilling nok noget for dig.
Om stillingen
Aktiviteterne i Svendborg foregår på hovedfunktionsniveau med basisurologiske problemstillinger, der omfatter udredning og behandling af urinvejskonkrementer, benigne nyrelidelser, benigne blære – og prostatalidelser, penile og skrotale lidelser. Herudover foretages udredning af maligne sygdomme i urinvejene, hvor efterfølgende behandling foregår på den højt specialiserede enhed i Odense.
Der ønskes en ansøger med erfaring og interesse generelt i urologien. Afdelingen i Svb har en bred vifte af undersøgelses- og behandlingstilbud inden for den benigne urologi herunder robotkirurgi, og som ovenfor anført er nye behandlingsmodaliteter på vej ifm lokalbehandling af små blæretumorer. Så en kollega, som vil være med til at udvikle og implementere de nye områder til patienter med vandladningsproblemer både de obstruktive og de nonobstruktive vil være en styrkelse af afdelingens profil.
I Svendborg foretages både åbne, endoskopiske og laparoskopiske procedurer.
Om afdelingen i Svendborg
Urinvejskirurgisk Afdeling L har ambulatorier og operationer i både Odense og Svendborg.
I Svendborg foregår alt ambulant, og operationerne afvikles gennem et stort fælles perioperativt afsnit. Der rådes over 9 operationslejer pr uge fordelt med 6 lejer på centralt operationsafsnit heraf et robotleje og 3 dagkirurgiske lejer. Der er i 2023 anskaffet en robot til Svendborg til deling mellem specialerne, hvilket giver mulighed for etablering af nye operative aktiviteter.
Der er stort ambulatorium med 4 daglige lægeamb, sygeplejeamb, flow, urodynamik, Botoxbehandlinger, PTNS og sexologisk klinik.
Arbejdstiden er dagarbejde og med ugentlig vagt til kl 17 i Svendborg. Ved ønske om deltagelse i vagt, kan dette ske som bagvagt på afdelingen i Odense.
Personale
Der er ca. 170 ansatte, hvoraf 135 er på afdelingen i Odense og 35 på afdelingen i Svendborg, men i alle personalegrupper er der daglig udveksling mellem de to matrikler.
Lægebemandingen er på ca. 43 læger:
Svendborg: 8 faste læger, heraf 4 speciallæger og 4 uddannelseslæger på forskelligt uddannelsesniveau. Herudover varetager nogle Odense-læger faste funktioner i Svendborg fx sexologisk klinik, Botoxbehandlinger, operationer og prostatacanceramb.
Odense: 35 læger, heraf 16 overlæger, 6 afdelingslæger og 13 uddannelseslæger.
Forskning
Urinvejskirurgisk Afdeling L indgår i flere multidisciplinære teams og samarbejdsrelationer på tværs af OUH og SDU både i forhold til det kliniske arbejde og forskning.
Der er en forskningsenhed med professor, post doc, ph.d studerende, forskningsårs- og elite specialestuderende, så mulighed for at deltage i forskning er til stede og også et ønske fra afdelingen.
Til forskningsenheden er udover afdelingens egen professor tilknyttet professor fra Institut for Molekylær Medicin, SDU, professor indenfor klinisk eksperimentel kirurgi, SDU og adjungeret professor fra North Carolina.
Arbejdssted
Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Svendborg Sygehus
Valdemarsgade
5700 Svendborg
For nærmere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Ulla Geertsen på tlf. 2273 3625.
Ansøgningsfrist
Torsdag, den 5. december 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via HR Manager.
Ansættelsessamtale
Samtaler forventes afholdt torsdag, den 12. dec. 2024 på matriklen i Svendborg i almindelig dagtid.
Løn- og ansættelselsforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønningsnævn og Forening af Speciallæger og er omfattet af Ny Løn.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311
For at søge dette job gå til denne webside: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=230747&DepartmentId=6861&MediaId=5361&SkipAdvertisement=true →