Afdelingslæge til sengeafsnit, Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset i Slagelse Vil du være en del af en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb? Vil du arbejde med recoveryorienteret psykiatri?

Dette job er udløbet

Vi synes selv, vi tilbyder et spændende job, og vi håber, du vil være med til at udvikle vores afsnit!

Er det bare dig eller er I to nyuddannede speciallæger der har lyst til at være et team på et afsnit – så læs videre her

På udkig efter moderne psykiatri med et stærk fagligt miljø?

Du har lyst til at bidrage, og gennem respekt og dialog vil du være med i udviklingen af afsnittet.

Vi arbejder med udviklingen af en recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. En psykiatri hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.

Du prioriterer dialog og samarbejde med patienter og pårørende og får en arbejdsplads med engagerede kollegaer, god mulighed for indflydelse på egne opgaver og rig mulighed for at påvirke teamets arbejde med gode ideer. Du har fokus på et godt arbejdsmiljø med nærvær og arbejdsglæde.

Vi har 17 senge på fire afsnit, to integrerede og to intensive afsnit, derudover en akutmodtagelse med 12 senge. Vi har to psykiatriske klinikker samt seks distriktspsykiatriske ambulatorier fordelt på geografierne Slagelse, Sorø, Ringsted, Kalundborg, Holbæk og Nykøbing Sj.

Som afdelingslæge indgår du i et team med afdelingssygeplejersken og i nogle afsnit en overlæge i afsnittet, som er din daglige sparringspartner og kollega. Er der ikke tilknyttet overlæge får du ledelsessparring af en af de to ledende overlæger.

Vi tilbyder dig

En spændende stilling med stor selvstændighed og god mulighed for sparring af ledelsesmæssig og faglig karakter og en arbejdsplads i konstant udvikling. Du skal være med til at nytænke arbejdsgange, strukturer, faglige miljøer med mere.

Dine faglige kvalifikationer

Du er uddannet speciallæge i Psykiatri eller på vej til at blive det.

Vi forventer at du

  • Kan arbejde med og i konstante forandringer, og se mulighederne i nye tiltag
  • Har godt overblik over ressourcestyring
  • Fokus på patientinddragelse
  • Samarbejde med netværk
  • Har lyst til at undervise yngre kollegaer

Dine personlige evner

  • Overblik i den komplekse hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe handling på beslutninger
  • Kan skabe engagement og arbejdsglæde
  • Har lyst til at initiere faglig udvikling
  • Ser og udvikler medarbejdernes kompetencer og bringer dem i spil

Der kan i øvrigt til stillingen være tale om vejledningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse (KBU, I, A/P og H-læger) samt undervisningsopgaver både monofagligt og tværfagligt.

Du indgår i bagvagtsrul. Vi tilbyder fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos ledende overlæge Birgitte Welcher, 93 57 00 83 eller hos ledende overlæge med koordinerende funktion Kristen Kistrup, 30 57 44 72.

Yderligere oplysninger

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat snarest muligt eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser. Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Birgitte Welcher
Stilling: Ledende overlæge
Email: bwel@regionsjaelland.dk
Telefon: 93570083

Navn: Kristen Riis Kistrup
Stilling: Koordinerende overlæge med ledelsesfunkt
Email: krrki@regionsjaelland.dk
Telefon: 30574472

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.