Afdelingslæge til Røntgen og Skanning Afdelingslæge til stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling.

Dette job er udløbet

Der ønsker en afdelingslæge med funktion i vores akutte afsnit med mulighed for at få ansvaret for dette område. Det tænkes kombineret med dage i MR.

Hvilke muligheder vil der være i stillingen:
Der vil være mulighed for at opretholde og udvikle de akutradiologiske kompetencer samt MR, som udgangspunkt med fokus på MRCP og det abdominale.

Inden for hvert område vil der være mindst 2-3 speciallæger at spare med og som i fællesskab kan være til at udvikle det faglige i områderne.

De forskellige områder i Horsens:

Konventionel radiologi:
Horsens betjener optageområdet og de kliniske afdelinger på hospitalet. Vi går ind for tidsnær beskrivelse.  Således bliver akutte knogle- og thoraxoptagelser beskrevet akut i vagten til kl. 23, hvilket vores kliniske samarbejdspartnere er yderst glade for.

Ultralyd:
Horsens tilbyder en bred vifte af UL incl. kontrast.
Der laves også et bredt udvalg af biopsier fra abdomen og drænanlæggelser samt mere specialiserede indgreb som transrektal / -vaginal adgang. Ligesom der laves botoxinjektioner forud for store hernieoperationer.
Og så er der selvfølgelig et bredt udvalg af muskuloskeletale UL skanninger incl. blokader.

CT:
Horsens er et stort skopicenter, hvorfor radiologisk afdeling gerne vil være center for CT colograf og har ansvarlig overlæge for dette. Der laves, grundet kirurgisk center, også meget herniediagnostik. Hjerte CT er startet op og fungerer rutinemæssigt. Der er ansvarlig CT speciallæge med stor erfaring med HRCT og yderligere 2-3 speciallæger at spare med.
Herudover laves der naturlig meget cancerdiagnostik og kontroller samt akut CT radiologi.
CT teamet består af 5 speciallæger.

MR:
Der udføres en bred vifte af undersøgelsestyper. En kommende speciallæge vil komme til at indgå i et team, som består af 5 speciallæger, hvorved der vil blive mulighed for subspecialisering indenfor MR og / eller organsystemer.

Subspecialisering:
Afdelingen har både speciallæger som subspecialisere i modaliteten og nogle som subspecialisere i organsystemet. Dette synes vi giver den bedste bredde, faglige udvikling og ikke mindst sparring speciallægerne imellem.

Vagtarbejde:
Pr. 1. september 2018 overtog Røntgen og Skanning den Fælles Beskriverenhed i Region Midt. Der er tilstedeværelsesvagt til kl 23 i afdelingen. Fra kl 23 – 08 passer man den Fælles Beskriverenhed.

Vi vil være kendt som en røntgenafdeling med et højt fagligt niveau, hvor samarbejdet sættes i højsædet for at giver det bedst mulige behandlingsforløb for patienten.

Hvorfor er det interessant og udviklende at være en del af holdet i Horsens?
Du får en unik chance for at udvikle en afdeling på et akuthospital og med stor mulighed for selv at præge arbejdstilrettelæggelsen og samarbejdet med øvrige afdelinger i huset.
Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag og afdelingens organisering. Du bliver en aktiv og engageret medspiller i udviklingen af en fortsat høj faglighed og et godt og udviklende kollegialt fællesskab. Ansættelse på Røntgen og Skanning giver endvidere mulighed for at imødekomme særlige ønsker om arbejdsfunktioner, vagtønsker, kompetence- og/eller personlig udvikling.

Praktisk information om afdelingen:
Røntgen og Skanning har 4 ultralydsscannere, 3 CT-scanner og to 1,5T MR-scannere og planer om en tredje 3T skanner. Derudover er der fem konventionelle røntgenrum i Horsens og to i Skanderborg.
Afdelingen udfører ca. 115.000 radiologiske undersøgelser pr. år både akutte og planlagte undersøgelser, uddanner yngre læger, medicin- og radiografstuderende og gennemfører forskning og udvikling.

Det er en dynamisk afdeling med en sund og god kultur, hvor arbejdsglæde og faglighed er i højsædet. Derudover satser afdelingen på innovation, dynamiske medarbejdere, moderne rammer og teknologi.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem foreningen af yngre læger, FAYL, og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og forhandles med organisationen. En forudsætning for ansættelse er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Ansøgningsfristen er den 22. november 2018.
Ansættelsessamtalen forventes afholdt efter aftale ultimo november 2018
Ansættelsesstart 1. marts 2019.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Lasse Nørgaard på 78 42 58 00. Email: lassnoer@rm.dk

Se i øvrigt mere på: http://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/Rontgen-og-Skanning/

Vi glæder os til at høre fra dig.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale