Afdelingslæge til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv (OPI), er ledig til besættelse pr. 1. september 2019 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet
Om stillingen/afdelingen
Operation og Intensiv afdeling omfatter både et operations- og anæstesiafsnit, intensivafsnit og opvågningsafsnit samt sterilcentral. Stillingen dækker arbejde både indenfor håndtering af akutte og elektive anæstesiologiske procedure knyttet til en bred vifte af specialer med ortopædkirurgi, mamma- og organkirurgi, gynækologi og obstetrik samt karkirurgi. Desuden ydes anæstesi til hjertemedicinsk, lungemedicinsk samt psykiatrisk afsnit.

Ligeledes omfatter stillingen såvel dagarbejde og vagt på det intensive afsnit, som både behandler komplekse medicinske og kirurgiske intensiv patienter.
Der vil være mulighed for deltagelse i afdelingens præhospitale arbejde.

1. september 2019 overtager afdelingen ledelsen af en nyetableret akutlægebil (ALB) i Ringkøbing. Intentionen er, at ALB Ringkøbing på sigt skal bemandes med en kombination af afdelingslæger fra OPI og konsulenter. Således kan der komme ændringer i forhold til flere tjenestesteder og et ændret rul.

Vi søger således en medarbejder med bred intensiv og anæstesiologisk interesse, der ligeledes ønsker et kommende spændende arbejde i den præhospitale tjeneste.

Afdelingen er organiseret med henblik på at styrke afdelingens aktiviteter og forbedre patientforløb på tværs af specialer og fagligheder.

Vi forventer du:
Er speciallæge i anæstesi
Gerne deltager i undervisning og uddannelse.
Gerne deltager i kvalitetsprojekter og/eller forskningsprojekter
Søger samarbejde og udvikling samt har et godt kendskab til teamarbejde.
Er arbejdsom og har et smil og humor.

Vagtforhold og tjenestested
Normaltjeneste/vagt på tjenestestedet, 8-skiftet. Der er to tilstedeværelsesvagtlag med yngre læger og et vagtlag for overlæger med delvis rådighedsvagt. Ansøger forventes at deltage i tilstedeværelsesvagtlaget.

Vi tilbyder:
Et alsidigt arbejde med gode muligheder inden for både intensiv og anæstesi samt et godt arbejdsklima. En afdeling i udvikling. Mulighed for tættere tilknytning til et interesseområde inden for faget.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Byggeriet forventes færdig ultimo 2019. I forbindelse hermed etableres en ny operationsgang med 10 operationsstuer, en ny skopi klinik og senere et nyt intensiv afsnit med 12 pladser.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Anæstesi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen herunder stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mads Partridge Vandborg på tlf.: 78 44 52 24.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 2. August 2019

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 16. August 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.