Afdelingslæge til Neurologi, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, er ledig til besættelse den 1. oktober 2019 eller efter aftale.

Dette job er udløbet
Om afdelingen
Neurologi er geografisk adskilt i 2 afdelinger med Neurologisk Afsnit og Neurologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg samt Vestdansk Center for Rygmarvsskade, beliggende ved Søndersø i Viborg. Neurologisk Klinik varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelse fra Hospitalsenhed Midts optageområde på ca. 250.000 indbyggere og Vestdansk Center for Rygmarvsskade har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade.

Neurologisk Afsnit har 16 senge, fordelt på 2 sengeafsnit, med 4 hovedfunktionssenge til patienter med følger efter akut apopleksi og som genoptrænes i et tæt samarbejde mellem afdelingen og kommunerne og 12 alment neurologiske senge. Der er et stort ambulatorium med akutklinik, udredningsambulatorium og specialeklinikker, hvor vi arbejder i tværfaglige teams

Derudover findes i afdelingen et neurofysiologisk afsnit og neuropsykologisk funktion.

Der er 2-skiftevagt med vagt fra bolig efter kl. 23.00.

Lægenormering og arbejdstilrettelæggelse.
Neurologisk afdeling er samlet normeret med 10 reservelægestillinger. Heraf 8 afdelingslægestillinger og 8 uddannelsesstillinger. Afdelingslægen indgår i den neurologiske vagt med tilkaldevagt fra hjemmet i et 8-skifterul. Der er fælles reservelægestab for hele afdelingen. Der er 14 overlægestillinger i Neurologisk Afsnit og Neurologisk Klinik, hvoraf den ene er ledende, og 3 overlægestillinger i Vestdansk Center for Rygmarvsskade, som alene varetager denne funktion.
 
Lægelige kvalifikationer og kompetencer.
Ansøgeren skal være speciallæge i neurologi og gerne med hovedinteresse indenfor multipel sklerose, epilepsi eller hovedpine.

Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationer indenfor områderne.

Uddannelsen af uddannelsessøgende læger i afdelingen prioriteres højt med en formaliseret ugentlig uddannelsesdag. Alle afdelingens læger deltager i undervisning og uddannelse, dels som vejleder af uddannelsessøgende læger, dels som supervisor i den daglige klinik og med undervisning i afdelingen.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge Lene Rosendahl, telefonnummer: 78446002.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Din ansøgning
Din ansøgning, indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag den 23. juni 2019.

Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag den 26. juni 2019 i tidsrummet kl. 10.00-13.00.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.