Afdelingslæge til Kvindesygdomme og Fødsler En fuldtidsstilling som afdelingslæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. marts 2019 eller snarest muligt. Stillingen er med funktion i gynækologisk sektion og ansøgere med kompetencer og interesse for endometriose foretrækkes. Gynækologisk sektion er opdelt i flere teams; gyn-onkologisk team, almen gynækologisk team, endometriose team, og urogynækologisk team, og der forventes et bredt samarbejde på tværs af de enkelte teams. Afdelingen varetager højt specialiseret behandling indenfor endometriose.

Dette job er udløbet
Vi ønsker

  • en speciallæge i gynækologi og obstetrik
  • ansøgere med en stærk faglig profil med vægt på operative kompetencer og med personlige ambitioner
  • ansøgere med særlig interesse for gynækologi og med ønske om subspecialisering indenfor endometriose
  • ansøgere, der ønsker at bidrage til et godt akademisk miljø, herunder deltagelse i undervisning og forskning

Stillingen ønskes besat af en ansøger, som på sigt ønsker at gennemføre ekspertuddannelse i endometriose.

Vi søger en holdspiller til en afdeling, hvor høj faglighed, loyalitet og interkollegial
respekt med plads til forskellighed samt en venlig og positiv omgangsform er basale
værdier.

Forskning indenfor området er højt prioriteret, og ansøgeren forventes at indgå i
eksisterende forskningsprojekter mhp. at opnå kompetencer på Ph.D niveau. Forskningsaktivitet kan etableres i samarbejde med specialets professor.

Afdelingslæger indgår i den gynækologiske bagvagt/mellemvagt. Tjenesten er aktuelt
tilrettelagt i to-holds drift med 8-12-skiftet vagt alle dage. Vagten er bemandet med
forvagt til kl. 20.00 på hverdage og til kl. 15.24 i weekend, mellemvagt samt en
gynækologisk og obstetrisk speciallæge i bagvagt. Afdelingen har samlet ca. 300
medarbejdere heraf 53 læger. Afdelingen varetager alle opgaver indenfor specialet
med undtagelse af fertilitet.

For detaljer henvises til funktionsbeskrivelsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jannie Dalby
Salvig på 2461 3389.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de syv lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de syv kompetencer. Skema kan hentes her.

Ansøgningsfrist: 21. februar 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.