Afdelingslæge til Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling (ETUB), Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus ETUB er en del af Medicinsk Fælles Ambulatorium. Her har vi samlet de 6 store medicinske specialer under samme tag. ETUB har specialiseret sig i at udrede og behandle patienter uden klar henvisningsdiagnose og patienter med polyfarmaci. Og der er tid til opgaven.

Dette job er udløbet

Er du kliniker med stort K med lyst til at bruge din indre udrednings-detektiv?

Vi tilbyder en spændende stilling som patientansvarlig speciallæge til den rette ”udrednings-detektiv” med den brede tilgang til de intern medicinske specialer. Du får en sjælden adgang til en solid samling af specialespecifikke kompetencer i form af kolleger fra 8/9 medicinske specialer og fra klinisk farmakologi , som du udreder dine patienter i fællesskab med. Har du gode samarbejdsevner til at finde løsninger i dette tværfaglige regi og er godt kommunikerende, har vi et job til dig. Deleansættelse med relevant speciale (også med praksis), er også en mulighed. I ETUB’en har vi et godt arbejdsmiljø med god stemning og velkvalificerede, motiverede medarbejdere.

Vi forestiller os at du

  • Har en baggrund inden for et af de intern medicinske specialer, almen medicin eller anden relevant lægefaglig baggrund
  • Har vilje og evne til at samarbejde og til at finde løsninger i et tværfagligt regi
  • Er kreativ og udviklingsorienteret
  • Har gode evner til samarbejde og formidling
  • Er dynamisk, engageret og visionær
  • Ved hjælp af klar kommunikation kan fastholde et godt samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af sektorgrænser

Medicinsk Afdeling

Holbæk Sygehus’ Medicinske Afdeling er i dag en af landets største. Vi varetager intern medicinske specialer i kardiologi, geriatri, lungemedicin/allergologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, og reumatologi, og afdelingen råder over 165 sengepladser, en række specialespecifikke ambulatorier samt dialyseafsnit.

Vi har et særligt fokus på Medicinsk Fælles Ambulatorium, som sikrer at patienten ’samme dag under samme tag’ får mulighed for at møde læger fra forskellige medicinske specialer.

ETUB

ETUB rummer et velfungerende ambulatorium med adgang til sengepladser i de andre medicinske sengeafsnit. Vi fokuserer helt overvejende på en ambulant funktion med hurtig og målrettet udredning af patienter med uspecifikke symptomer, både obs. okkult cancer og andre patienter til observation for uspecifik medicinsk sygdom. Vores forum for tværfaglig samråd om den komplekse patient har let adgang til specialespecifikke tiltag samt diverse parakliniske undersøgelser.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale for relevant overenskomst.

Kontakt Anne Jung

Stillings- og funktionsbeskrivelse og yderligere oplysninger kan du få hos specialeansvarlig overlæge Anne Jung, 93 57 78 99 eller ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen, 59 48 45 01.

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremme, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse. Derfor bedes du venligst forholde dig til de syv kompetencer i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mød en række medarbejdere, som giver dig et indblik i det faglige miljø og arbejdslivet på Holbæk Sygehus her (regionsjaelland.dk/holjob).

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Henrik Ancher Sørensen
Stilling: Ledende overlæge
Email: has@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484501Navn: Anne Jung
Stilling: Specialeansvarlig overlæge
Email: anjun@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484617
Mobile: 9357 7899

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.