Afdelingslæge til afsnit O2 ved Regionspsykiatrien Horsens Er du nyuddannet speciallæge i psykiatri? Så har Regionspsykiatrien Horsens den rette stilling til dig.

Dette job er udløbet

Vi har en vakant stilling fra 1. april 2019 som afdelingslæge i vores lukket sengeafsnit O2, som har 16 pladser. Her får du mulighed for sparring med en funktionsledende overlæge og dermed videre udvikling af egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Der er et meget tæt samarbejde i hele personalegruppen som ud over læger, sygeplejersker og social– og sundhedsassistenter endvidere består af specialpsykolog, aktivitetsmedarbejder, fysioterapeut og peer – medarbejder. Du er fleksibel og vil være parat til at få erfaring fra andre afsnit i afdelingen.

O2 arbejder i front med udredning og behandling af de mest akutte og mest syge patienter, der har brug for de lukkede rammer i Regionspsykiatrien Horsens. Afsnittet arbejder efter tanken om “bælte – fri afdeling” og det er lykkes, at nedbringe brugen af tvang. Sengeafsnit O2 er kendetegnet ved et engageret, udfordrende, udviklende og inspirerende miljø med fokus på den gode patientbehandling.

Arbejdsopgaver for afdelingslæge i sengeafsnit O2:

  • Patient udredning, behandling og koordinering af pt. forløb
  • Deltagelse i relevante konferencer
  • Varetagelse af supervision og oplæring af yngre læger og medicinstuderende
  • Deltagelse i aktiviteter rettet mod nedbringelse af tvang
  • At understøtte og bidrage til et godt teamsamarbejde og samarbejdskultur omkring patienten
  • Undervisning i afdelingen
  • At indgå i behandling af komplekse selvskadende patienter i samarbejde med specialpsykologer i projekt “Sundhedsfaglig rådgivning”

Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til afdelingens speciallægegruppe. På hverdage er der tilstedeværelse fra 8.15 – 16.15 og efterfølgende rådighed på telefon til næste morgen. I weekenden er der lørdag tilstedeværelse fra 8.15 – 14.15 og efterfølgende rådighed via telefon. Søndag og helligdage er der ikke fremmøde på afdelingen og bagvagten er til rådighed på telefon eller ved fremmøde, såfremt lægen vurderer det er nødvendigt. Akut fremmøde skal være muligt inden for 30 minutter.

Vi efterspørger følgende kvalifikationer:

  • Speciallæge i voksenpsykiatri
  • Evne til selvstændigt arbejde
  • God samarbejdsevne
  • Erfaring med undervisning og supervision
  • Klar og respektfuld kommunikation til både patienter, pårørende og kollegaer
  • Engagement i afsnittets udviklings – og kvalitetsarbejde

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.

RPH har ca. 170 medarbejdere.

Der er to almenpsykiatriske sengeafsnit O1 og O2 og tre ambulante klinikker.

O1 er et skærmet sengeafsnit med 23 senge.

O2 er et lukket, intensivt sengeafsnit med 16 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.

Psykiatrisk klinik 1 består af: Team for psykoser; herunder team for ny opdaget skizofreni og Team for ADHD.

Psykiatrisk klinik 2 består af: Team for mani og depression, team for angstlidelser, team for personlighedsforstyrrelser og team for ældrepsykiatri. Ud over de nævnte 4 teams består klinik 2 også af en udredningsenhed der ledelsesmæssigt er forankret i klinik 2. Begge klinikker leverer personaleressourcer til udredningsenheden.
Psykiatrisk klinik 3 består af: Team for retspsykiatri og Psykiatrisk akutteam.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Har ovenstående fanget din interesse og du har brug for yderligere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Zywia Brouer på tlf. 5011 7893.

Du kan søge jobbet via nedenstående link ”søg job” senest den 23.02.2019. Der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 26.02.2019 om eftermiddagen.
Med ansøgning bedes du udfylde skema i forhold til de 7 lægefaglige kompetencer (se link)

https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon–og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/

Se desuden funktionsbeskrivelse
https://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/Desktop.html?Open&login