Afdelingslæge/speciallæge til almenpsykiatrisk sengeafsnit ved Psykiatrisk Afdeling Vejle Psykiatrisk Afdeling Vejle
Ansøgningsfrist: 06/07/2022 Psykiatrisk Afdeling
Psykiatrisk Afdeling Vejle søger en afdelingslæge/speciallæge til ansættelse på vores almenpsykiatriske sengeafsnit (afsnit 06/07), der er subspecialiseret i psykoselidelser.
Opstart: pr. 1. september 2022 eller efter aftale.
Er du vores nye kollega?
Har du lyst til opgaven som afdelingslæge i Psykiatrisk afdeling Vejle? Kan du lide arbejdet med inddragende samtaler og gode patientforløb samt grænseflader mellem psykiatri og somatik? Du vil blive inddraget i afdelingens udvikling, nytænkning og ledelse og vil som speciallæge blive en del af en engageret gruppe af læger. Vi sætter samarbejde på tværs meget højt – både internt og eksternt.
Vores almenpsykiatriske sengeafsnit har et tæt samarbejde med vores psykoseteam, OPUS-team og OPT (opsøgende psykose team) i lokalpsykiatrien for at sikre gode overgange mellem indlæggelse og ambulant behandling. Derudover har vi et særdeles godt samarbejde med de somatiske specialer på Sygehus Lillebælt (Kolding og Vejle). På vores sengeafsnit for psykoser er der endvidere igangsat udbygningen af intensive senge.
Afdelingen tilbyder:
På Psykiatrisk afdeling i Vejle findes 5 sengeafsnit (affektiv afsnit (02/03), psykose afsnit (06/07), ældre afsnit (04), afsnit for dobbeltdiagnoser og medicinnedtrapning (05) og PAM (Psykiatrisk Akut Modtagelse).
Afdelingen har desuden tre lokalpsykiatrier i henholdsvis Kolding, Vejle og Fredericia, som har følgende udredning og behandlingstilbud:
- Udrednings- og behandlingsteam
- Teams for psykose- og affektive lidelser (herunder bl.a. angst og ADHD)
- OPT – opsøgende psykose teams
- OPUS
- Almenpsykiatriske teams
- Team for gerontopsykiatri
- Demensklinikken Lillebælt
- Team for Oligofreni
Der foreligger en samlet udviklingsplan for Psykiatrien i Region Syddanmark, således at videreudvikling af afdelingens behandlingstilbud pågår, og afdelingslægen forventes at tage aktivt del heri. Dine særlige kompetencer vil kunne medinddrages i afdelingens samlede behandlingstilbud fremover.
Krav til ansøgning:
Ansøgningen skal indeholde følgende: cpr.nr., eksamensår og resultat samt tidligere ansættelser. Derudover bør ansøgningen indeholde oplysninger vedrørende opnåede kompetencer i relation til de 7 lægeroller:
Ansøgningen bedes opstillet herefter:
- Den medicinske ekspert
- Kommunikator
- Samarbejder
- Leder/administrator
- Sundhedsfremmer
- Akademiker
- Professionel
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold: sker i henhold til indgåede aftaler mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger/FAS.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Link til afdelingen: https://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm512020
Et par videolink til indtryk:
Link til video fra Sengeafsnit for psykoser i Vejle: https://youtu.be/ptQ_Pedu8cc
Link til video fra Sengeafsnit for dobbeltdiagnoser: https://youtu.be/YTP3PhYL_2U
Link til video fra Lokalpsykiatrien Vejle og Kolding: https://youtu.be/0eEuFkkUO7M
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret cheflæge Georg Adamopoulus tlf.: 6119 5453 og mail: Georgios.Adamopoulos@rsyd.dk
Ansøgningsfrist: Onsdag den 6. juli 2022
Ansættelsessamtaler: Onsdag den 13. juli 2022 midt på dagen/eftermiddag
For at søge dette job gå til denne webside: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=221369&DepartmentId=7080&MediaId=5361&SkipAdvertisement=true →