Afdelingslæge, Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro En stilling som afdelingslæge under Hospitalsenheden Vest, Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, ønskes besat 1. september 2019.

Dette job er udløbet

Der søges en urologisk speciallæge med bred urologisk uddannelse og interesse i blærecancer patienter og forskning.

Sygehusene i Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland
Sygehusene i Hospitalsenheden Vest er organiseret i følgende afdelinger: Medicinsk, Onkologi, Kirurgi, Urologi, Ortopædi, Ergo-fysioterapi, Anæstesi, Gynækologi/obstetrik, Jordemodervæsenet, Pædiatri, Nuklear, Røntgen, Neurologi, Øre-næse-hals, Øjen, Klinisk biokemi, Klinisk immunologi, Klinisk mikrobiologi, Patologi (beliggende i HEM Viborg) og Arbejdsmedicin.

Der er fælles hospitalsledelse for Hospitalsenheden Vest.

Urinvejskirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest
Urinvejskirurgisk Afdeling ledes i fællesskab af den ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Den ledende overlæge fastsætter efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for visitation, diagnostik, behandling og lægelige uddannelsesopgaver; indenfor disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, varetager urologien for den vestlige del af Region Midtjylland, hvor der er et befolkningsunderlag på ca. 520.000 borgere.
Afdelingen har udefunktion med både ambulant og dagkirurgisk aktivitet 5 dage i ugen på Hospitalsenheden Midt i Viborg. Her er der samarbejde med Operation og Intensiv afdelingen, Kvindesygdomme og Fødsler, Akutafdelingen, Røntgen og Scanning, Blodprøver og Biokemi og Fysiologisk Klinik.

Siden juni 2003 har afdelingen været selvstændig og fusionerede i jan 2019 med urologisk afdeling HEM Viborg. Urinvejskirurgisk Afdeling råder aktuelt over 24 heldøgnssenge, et 5 -dages afsnit og et ambulatorium med aktivitet i både Holstebro og Viborg. I Holstebro er der tilknyttet et urodynamisk laboratorium samt projektsygeplejerske. Urinvejskirurgisk Afdeling disponerer i Holstebro over 16 operationslejer pr. uge på den centrale operationsgang samt 3 sammedagskirurgiske lejer pr. uge i Dagkirurgiske Afsnit. På Viborg matriklen disponerer afdelingen over 5 dagkirurgiske lejer pr. uge. Afdelingens samlede aktivitet er med baggrund i den nylige fusion endnu ikke fuldt afklaret, men der er en forventning om en årlig aktivitet på ca. 5000 udskrivninger, ca. 7500 operationer og ca. 32.000 ambulante besøg.

Urinvejskirurgisk Afdeling samarbejder med Urinvejskirurgisk Afdeling, Skejby Sygehus med etableret formaliseret samarbejde om udredning og tilstræbt kurativ behandling af prostatacancer herunder den radikale prostatektomi og med regionsfunktion for nyrecancerkirurgi.

Urinvejskirurgisk Afdeling varetager almindelig børneurologi. Endvidere varetager Urinvejskirurgisk Afdeling vaskulær adgangskirurgi til hæmodialyse i samarbejde med Nefrologisk Afsnit ved Medicinsk Afdeling, Holstebro.

Afdelingen deltager i studenterundervisning (2. og 8. semester) og i speciallægeuddannelsen. Til afdelingen er knyttet professorat og kliniske lektorater ved Århus Universitet.

Lægenormering
Afdelingen er bemandet med 1 ledende overlæge, 10 overlæger, 4 afdelingslæger og 18 reservelæger bestående af hoveduddannelseslæger i både 1., 2. og 3. del af deres hoveduddannelse, introduktionslæger og 2 klinisk basisuddannelseslæger i deres 1. del af uddannelsen.
Ansøgeren vil efter aftale evt. indgå i de urologiske overlægers vagtberedskab i form af “vagt udenfor tjenestestedet”.
 
Lægelige kvalifikationer
Den der ansættes skal være speciallæge i urologi på baggrund af en bred urologisk uddannelse og have interesse for udredning og behandling af, samt forskning i blærecancer. Hvis ansøger i øvrigt har særlige interesseområder vil der i samarbejde med ansøger og de øvrige læger blive taget hensyn til dette inden for de eksisterende teams i afdelingen. Afdelinger varetager uddannelse af studenter og alle dele af speciallægeuddannelsen. Stillingen ønskes besat med ansøger, som i øvrigt opfylder den jobprofil, som er beskrevet detaljeret i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Ansøgere bør i ansøgningen forholde sig til ”de 7 kompetencer” (Vejledning nr. 62 af 25.07.2005), og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor disse områder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Vest, Urinvejskirurgisk Afdeling.

Flere oplysninger
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at ringe til ledende overlæge Maiken MH Bjerggaard, Regionshospitalet Holstebro, tlf.nr. 7843 9437, mobil 23669505 eller via mail: Maikbjer@rm.dk

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Stillings- og funktionsbeskrivelse
 
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.  Ansøgningen må være os i hænde senest den 6. maj 2019

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job