Afdelingslæge – pædiatrisk hæmatologi/onkologi, H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital H.C. Andersen Børne- og Ungehospital

Ansøgningsfrist: 28/04/2019 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus

Ved H. C. Andersen Børne- og Ungehospital er en stilling som afdelingslæge inden for pædiatrisk onkologi/hæmatologi ledig til besættelse pr. 1. maj 2019.

 

Om H. C. Andersen Børne- og Ungehospital

Vi er en af 4 børneafdelinger i Region Syddanmark og dækker det pædiatriske speciale bredt. Vi har ca. 5.000 indlæggelser årligt og et ambulatorium opdelt i 10 forskellige specialambulatorier med godt 32.000 besøg årligt. Vi prioriterer teamarbejde indenfor de enkelte subspecialer, og at yngre læger tilknyttes de forskellige fagteams, ligesom vi prioriterer tværfagligt samarbejde med vores plejepersonale, psykologer, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere.

 

Hæmatologi/onkologi

Børne- og Ungehospitalet har højt specialiseret funktion indenfor de fleste hæmatologiske og onkologiske sygdomme fraset blødersygdomme. Derudover har vi et formaliseret samarbejde med den børneonkologiske funktion på Rigshospitalet. Afdelingslægen indgår i teamet for hæmatologi/onkologi, der p.t. består af 4 overlæger heraf 3 onkologiske overlæger samt 3 speciallæger, hvoraf to er i gang med fagområdeuddannelse indenfor ekspertområdet hæmatologi/onkologi.

 

Vi søger

En engageret og glad speciallæge i pædiatri, som skal have dokumenterede erfaring enten i form af afsluttet eller igangværende videreuddannelse indenfor hæmatologi/onkologi.

 

Bemanding

Der er i alt ca. 400 ansatte i Børne-Ungehospitalet. Lægegruppen består af godt 30 overlæger, 12 læger i hoveduddannelse til pædiatri, 10 speciallæger under subspecialisering, 7 reservelæger i almen blokuddannelse og 2 introlæger.

 

Vagter

Stillingen er indtil videre vagtfri, men man må på et tidspunkt påregne at skulle indgå i afdelingens bagvagtslag med tilstedeværelse i aften/nat. Derudover forventes det, at afdelingslægen på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger dækker en weekendstuegang.

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

 

I henhold til personalepolitikken ved sygehuset er det ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.

 

Yderligere oplysninger fås hos ledende overlæge Marianne Skytte Jakobsen, mail: marianne.skytte.jakobsen@rsyd.dk.

 

Din ansøgning 

Skal tage udgangspunkt i de 7 lægeroller. Den stiles til afdelingsledelsen og sendes elektronisk via nedenstående ansøgningslink ”Søg Stillingen”. Ansøgningsfrist er den 28. april 2019.

 

 

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse skal indhentes børneattest. Attesten fås hos Rigspolitiet efter aftale med dig.