Afdelingslæge til Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Afdelingslæge med funktion i hånd, hofte eller knæalloplastik sektoren Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Dette job er udløbet

Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro søger speciallæge i ortopædkirurgi.
Afdelingens speciallæger er inddelt i lægefaglige teams:

  • Hofte/knæ alloplastik
  • Håndkirurgi (Regionsfunktion)
  • Idrætstraumatologi
  • Skulder/albue
  • Fod og sår
  • Traumatologi

Vi søger en afdelingslæge med funktion i hånd, hoftealloplastik eller knæalloplastiksektoren afhængig af kvalifikationer og interesse. Afdelingslægen indgår i traumevagten på Regionshospitalet Herning med tilstedeværelsesvagt, alternativt i bagvagtfunktionen på Regionshospitalet Holstebro.
Afdelingen har eget forskningsafsnit med en betydelig klinisk forskningsaktivitet og aktuelt 7 igangværende phd-forløb. Afdelingen deltager desuden i undervisning af medicinstuderende fra Aarhus Universitet, og har 4 lektorer plus 1 professor.
Stillingen er ledig til besættelse 1. maj 2017 eller efter aftale.

Hospitalsenheden Vest
Der er fælles hospitalsledelse for Hospitalsenheden Vest, som for nærværende omfatter hospitaler på matriklerne i Herning, Holstebro, Ringkøbing, Lemvig og Tarm.

Afdelingerne i ortopædkirurgisk afdeling varetager tilsammen den ortopædiske funktion for ca. 300.000 indbyggere.
Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest omfatter aktiviteter på Regionshospitalet Holstebro, Herning og Ringkøbing. Afdelingen i Holstebro har udefunktion til Regionshospitalerne Herning og Ringkøbing.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for afdelingslæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Torben Bæk Hansen tlf. 7843 7838 eller torben.baek.hansen@vest.rm.dk.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: 31. marts. 2017.

Hospitalsenheden Vest er fem hospitaler med adresse i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.
Vi er inde i en markant udvikling, hvor vi arbejder målrettet frem mod at flytte fysisk sammen i et nyt og moderne Vestjysk hospital i Gødstrup, nordvest for Herning.

Vi har fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af husene. Sammen er vi godt 4.000 engagerede og højtkvalificerede medarbejdere, der arbejder for at sikre trygge, effektive og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og tror på, at en åben, tillidsfuld dialog med respekt for hinandens faglighed giver de bedste resultater.

Organisatorisk består Hospitalsenheden Vest af 13 kliniske afdelinger, 9 kliniske serviceafdelinger og 3 serviceafdelinger. Vi er nærhospitaler for hen ved 300.000 borgere, råder over 550 sengepladser og har et samlet driftsbudget på ca. 2,0 mia. kr.

Læs mere på www.vest.rm.dk.