Afdelingslæge /obstetriker til Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland Gynækologisk afsnit

Ansøgningsfrist: 15/08/2021 Sygehus Sønderjylland

Brænder du for obstetrik og ønsker at være del af en progressiv afdeling med fokus på faglig udvikling og trivsel, så er det måske her du skal være!

Hvem er vi?

Kvindesygdomme og Fødsler er en del af Familiehuset, som rummer afdelingerne Børn og Unge (inkl. Neonatal og Barsel) og Kvindesygdomme og Fødsler. Obstetrikken dækker over akut svangremodtagelse, ambulatorium, føtalmedicin, familieambulatorium, jordemoderkonsultationer og fødegang, og har omkring 1700 fødsler pr. år. Vi er særligt optagede af at understøtte den naturlige fødsel, herunder bl.a. at tilbyde stående underkropsfødsel. Vi vægter det gode tværfaglige samarbejde højt, samt et stimulerende læringsmiljø med fokus på forståelsen af fosterfysiologi. Vi prioriterer trivsel og høj kvalitet i vores arbejde – og nye innovative løsninger tilgås med nysgerrighed og et åbent sind.

I Kvindesygdomme og Fødsler arbejder vi meget aktivt på at undgå unødvendige operative indgreb, og benytter – når muligt – fortrinsvis minimalt invasive indgreb. Vi dækker alle gynækologiske og obstetriske subspecialer – med undtagelse af cancerkirurgi og højt specialiserede funktioner. Vi er en aktiv del af det nystartede Bækkenbundscenter på Sygehus Sønderjylland, som er et multidisciplinært center, hvor patienten med komplekse bækkenbundslidelser er i fokus. Herudover er et nyt tværfagligt center inden for psykosomatisk gynækologi og obstetrik under opbygning.

Vi lægger stor vægt på at opretholde og udvikle et godt og trygt læringsmiljø og har i afdelingen medicinstuderende, læger i uddannelse til speciallæge i gynækologi/obstetrik og almen medicin, jordemoder- og sygeplejestuderende samt SOSA- og lægesekretærelever.

Dine muligheder hos os

Vi tilbyder en stilling i vores obstetriske team med vagtfunktion på tværs af obstetrik og gynækologi. Du vil få et arbejde hvor medindflydelse, udvikling og nytænkning prioriteres højt.
Herudover kan nævnes:

  • Et arbejdsmiljø præget af nærvær, hjælpsomhed og et godt teamsamarbejde
  • Forskningsmuligheder under fordelagtige vilkår og med god support fra Lærings og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland
  • Mulighed for subspecialiseringsuddannelse
  • En arbejdsdag, hvor der er rig mulighed for at bruge alle 7 lægeroller
  • Flotte fysiske rammer, bygget i 2014
  • Et sygehus med ”flad struktur”, godt samarbejde på tværs af afdelingerne og ”højt til loftet”

Om dig

  • Du er speciallæge i gynækologi/obstetrik
  • Du brænder for at være en aktiv del af vores obstetriske team og afdelingen i det hele taget
  • Du vil bidrage til udvikling af specialet
  • Du er aktiv og engageret i at skabe de gode patientforløb, både tværfagligt og tværsektorielt
  • Du evner at bidrage til det gode samarbejde og indgå i respektfuld kommunikation med både patienter og kolleger
     

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FAS og Danske Regioner.

 
Vil du vide mere?
Så ring til ledende overlæge Britta Frederiksen-Møller tlf. 6018 7616 eller chefjordemoder Trine Andersen tlf. 2637 0506

Du kan mere om os på nettet – http://www.sygehussonderjylland.dk/wm387900

Ansøgningsfristen er 15. august 2021 . Forventet ansættelse pr. 1. november.2021 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!