Afdelingslæge med interesse for Obstetrik til Kvindesygdomme og Fødsler, Hospitalsenhed Midt Vi søger en afdelingslæge med interesse for obstetrik og gerne for føtalmedicin til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt. Stillingen er ledig til besættelse fra 1. april 2019 eller efter aftale og er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet
Om stillingen
Ansøger skal være speciallæge i Gynækologi og Obstetrik. Der lægges vægt på erfaring indenfor Obstetrik, samt interesse for at videreuddanne sig indenfor obstetrik og føtalmedicin. Der vil være gode muligheder for at præge den faglige udvikling på det obstetriske område i samarbejde med obstetrisk team og den specialeansvarlige overlæge. Afdelingen har tradition for et godt tværfagligt samarbejde. Der kan blive mulighed for at præge og udvikle forskningen i afdelingen.Afdelingslægen vil indgå samarbejde med de øvrige overlæger/afdelingslæge, sonografer og jordemødre i obstetrisk team.Afdelingslægen deltager i undervisningen af det lægefaglige personale og andre personalegrupper i afdelingen og i relevant omfang af personale i samarbejdende afdelinger.

Herudover skal afdelingslægen medvirke til:

  • At sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling og pleje
  • At sikre den løbende dokumentation af afdelingens opgaver, produktion og kvalitet
  • At sikre bedst mulig ressourceudnyttelse ved lægefagligt og tværfagligt samarbejde
  • At iværksætte udviklings- og evt. forskningsopgaver og derved bidrage til fagets løbende udvikling og omdømme
  • at optimere det obstetriske patientforløb
  • at fokusere på forebyggelse og sundhed i graviditet, fødsel og barsel

Vagtforhold
Afdelingslægen kan indgå på lige fod med afdelings vagtbærende speciallæger i en 10-skiftet bunden vagt på tjenestestedet. Vagten dækker både gynækologi og obstetrik.
Der kan være mulighed for at afdelingslægen i en periode indgår i mellemvagten, i en 7-skiftet bunden vagt på tjenestestedet.

Vagten dækker både gynækologi og obstetrik.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan hentes her.

Om afdelingen
Kvindesygdomme og Fødsler er en gynækologisk/obstetrisk afdeling med tilknyttet Fertilitetsklinik. Afdelingen har hovedfunktioner, og mange formaliserede samarbejdsaftaler, specielt inden for obstetrik. Der er ca. 2.300 fødsler og ca. 45.000 ambulante besøg inkl. besøg i Fertilitetsklinikken og jordemoderkonsultationer.

Hovedparten af afdelingens funktioner foregår på Regionshospitalet Viborg, hvor afdelingen har ambulante funktioner indenfor obstetrik herunder føtalmedicin, almen gynækologi incl. Ambulant kirurgi og urogynækologi med tilknyttet kontinensklinik.

Jordemoderkonsultation foregår på 5 forskellige matrikler i afdelingens optageområde

Afdelingen har velindrettet fødegang med egen operationsstue til akut sectio. Desuden har afdelingen et sengeafsnit med gynækologiske senge og barselssenge på patienthotellet. Afdelingen har desuden barselsambulatorium på patienthotellet. Der findes et akut svangreafsnit med svangre senge og akutte ambulatoriestuer i forbindelse med fødegang i fødeafsnittet.

På Regionshospitalet Silkeborg har afdelingen gynækologisk–obstetrisk ambulatoriefunktion.

Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive varetager udredning og behandling af barnløse.

Der er ved Fertilitetsklinikken ansat en professor i reproduktiv endokrinologi i et samarbejde med Aarhus Universitet, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet.

Om hospitalsenheden
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og har ca. 4.200 ansatte, samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Kvindesygdomme og Fødsler.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stilling og afdeling kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sonja Kindt, tlf. 7844 5701

Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 6. januar 2019 med dokumentation for uddannelse, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.