Afdelingslæge til lungemedicinsk afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Du vil i denne stilling få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer og kompetencer i videreudvikling inden for fagområdet i spil i en afdeling med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder

  • Godt arbejdsmiljø med en god stemning
  • Motiverede og velkvalificerede medarbejdere, der indgår i et tæt samarbejde med den lægelige stab.
  • Tilbud om at have dagligt ansvar indenfor et af afdelingens funktionsområder.
  • Tilbud om tilknytning til sygehusets forskningsmiljø
  • Afdelingen deltager i undervisning af medicinstuderende og yngre læger, herunder hoveduddannelse i lungemedicin.

Vi forventer at du

  • Har vilje og evne til at samarbejde på tværs og til at finde løsninger i et tværfagligt regi
  • Er kreativ og udviklingsorienteret
  • Har gode evner til samarbejde og formidling
  • Er dynamisk, engageret og visionær
  • Gennem dine faglige og personlige kvalifikationer skal du motivere medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Ved hjælp af klar kommunikation kan du fastholde et godt samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af sektorgrænser

Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus varetager intern medicinske grenspecialer i geriatri, lungemedicin/allergologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, kardiologi og reumatologi. Afdelingen råder over 165 sengepladser samt en række specialespecifikke ambulatorier og dialyseafsnit.

I 2016 åbnede vi Medicinsk Fællesambulatorium, som sikrer at patienten på en og samme dag får mulighed for at møde læger fra forskellige subspecialer. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb og anerkender et nødvendigt tværfagligt fokus med høj grad af samarbejde og tid til kollegial rådslagning som naturlige forudsætninger herfor.

Lungemedicinsk afsnit og ambulatorium

Sengeafsnit

Vi har et sengeafsnit med i alt 24 lungemedicinske sengepladser. Dette belægges stort set udelukkende med patienter der primært har lungemedicinske problemstillinger. Afsnittet råder p.t. over tre NIV-pladser der forventes opgraderet til seks i 2018. Hjemme-NIV-behandling er opstartet i 2017. Opgaverne omfatter stuegang med behandling, planlægning og udredning af de enkelte patientforløb i et inspirerende og givtigt tværfagligt miljø. Bronkoskopier udføres i det nærliggende skopi-afsnit – udredning for lungekræft dog i tæt samarbejde med Lungemedicinsk Afdeling, Roskilde. Ultralydsapparat forefindes på sengeafsnittet.

Ambulatorium

Det lungemedicinske/allergologiske ambulatorium er et velfungerende ambulatorium med aktuelt over 5000 patienter tilknyttet.

Opgaverne omfatter udredning, behandling og kontrol af henviste lungemedicinske og allergologiske patienter i tæt samarbejde med veluddannede lungesygeplejersker. Der findes (udover apparatur til spirometri) løbebånd, body-box, NO-måler, samt mulighed for metacholinprovokation; ligesom der foretages hyposensibiliseringer, penicillinprovokationer og biologisk behandling af svær astma.

Der drives et omfattende KOL- og iltambulatorium, samt tilbydes KOL-rehabilitering. Afsnittet har regionsfunktion for tuberkulose i samarbejde med Roskilde Universitetshospital. Dyspnøklinik i samarbejde med kardiologer er under udvikling.

Lægestab

Speciallægestaben består af en specialeansvarlig overlæge og tre speciallæger samt 2-3 læger i lungemedicinsk hoved-uddannelsesforløb. Herudover er tilknyttet et antal reservelæger i andre hoveduddannelsesforløb samt introduktionsstillinger til det intern medicinske hovedområde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen indebærer deltagelse i den fælles medicinske vagt med mindre andet aftales.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Kirsten B. Rasmussen, 59 48 46 63 eller ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen, 59 48 45 01.

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Kontaktperson(er):
Navn: Henrik Ancher Sørensen
Stilling: Ledende overlæge
Email: has@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484501Navn: Kirsten Brændholt Rasmussen
Stilling: Spec.ansv. overlæge ml.
Email: kbrm@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484663

 

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.