Afdelingslæge, Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospial Med tiltrædelse snarest muligt, søger vi en afdelingslæge til Hud- og Kønssygdomme. Stillingen er en fast stilling på fuld tid

Dette job er udløbet

Afdelingen er en dermato-venerologisk specialafdeling med et optageområde, der på regionsniveau udgør ca. 1.8 mill. borgere. Afdelingen dækker i øjeblikket både Region Midt og Nordjylland på hospitalsniveau.

Afdelingen omfatter et sengeafsnit med fem senge, og et stort ambulatorium. Ambulatoriet omfatter hud- og venereaklinik, sårcenter, laser og OP center, lysafsnit og badeafsnit. Afdelingen råder over to laboratorier – et klinisk laboratorium med allergologisk diagnostik og et forskningslaboratorium. Afdelingen arbejder internt i et tværfagligt samarbejde omkring de enkelte patientgrupper. Udadtil har afdelingen tæt samarbejde med andre hospitaler og primærsektoren omkring patientforløb, uddannelse og forskning.

Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse og interesse vedrørende  medicinstuderende, yngre læger og andre personalegrupper. Vi har et meget aktivt forsknings- og udviklingsmiljø på en lang række områder fra cellebiologi til klinik.
Den lægelige normering omfatter aktuelt en ledende overlæge, otte overlæger, heraf en klinisk lærestolsprofessor, tre afdelingslæger, tre 1.reservelæger og 11 reservelæger.

Stillingen er en fuldtidsstilling i afdelingen, hvor der vil være arbejdsdage både i den almindelige kliniske drift og i vores Kliniske Forskningsenhed. Der vil blive tilbudt oplæring i opgaverne i vores Kliniske Forskningsenhed.

Ansøgeren skal kunne indgå i afdelingens dermatologiske og venerologiske ansvarsområder. Varetagelse af andre specifikke områder vil blive aftalt nærmere med afdelingsledelsen.

Der er p.t. ikke formaliseret vagtforpligtelse forbundet med stillingen.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i dermato-venerologi med høj faglig kompetence. Der lægges også stor vægt på gode samarbejdsevner.

Faglig dygtighed, akademisk redelighed, høj etisk bevidsthed, åbenhed, humor, beslutningsdygtighed samt evner for samarbejde og respekt for samarbejdspartnere er også væsentlige egenskaber hos ansøger.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgningen skal fremsendes elektronisk, inklusive dokumentation for kompetencer. Desuden bedes ansøgere til stillingen selv udfylde skema vedrørende kompetencer indenfor de syv lægeroller – skemaet findes her.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, dr. med. Mette Deleuran på 7846 1851 eller på mettdele@rm.dk.

Din ansøgning skal være os i hænde senest 15. februar 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.