Afdelingslæge eller uklassificeret læge søges til Bedøvelse og Intensiv, Esbjerg og Grindsted Sygehus. Bedøvelse og Intensiv

Ansøgningsfrist: 19/01/2025 Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus Syddansk Universitetshospital

– Der er tale om 1 års vikariat med start den 1. marts 2024

Afdelingsledelsen for Bedøvelse og Intensiv ønsker fortsat et stærkt lægefagligt fællesskab under hensyntagen til den enkeltes interesser og ønsker. Med fokus på vigtigheden af relationer imellem medarbejderne der skaber en forståelse for helheden og et godt arbejdsmiljø, lægges der vægt på at ansøgerne er personer med ønske om at deltage i et aktivt fællesskab. 

Stillingen som afdelingslæge/uklassificeret læge, omfatter deltagelse i alle aspekter af anæstesi og fordrer således en bred faglig kompetence på generalist niveau, men med plads til særinteresser. 

Vi tilbyder

  • En afdeling med et godt fællesskab og gode kolleger
  • Tillid frem for kontrol
  • En flad ledelsesstruktur
  • Fleksibel vagtplan
  • En afdeling med høj faglig standard og med fokus på udvikling

Vi forventer af dig 

  • Dynamisk og har interesse for det anæstesiologiske speciale 
  • God til at kommunikere og samarbejde  
  • Engageret og kan lide klinisk arbejde  
  • Besidder gode samarbejdsevner

Hvem er vi

Anæstesien hører organisatorisk under Afdeling for Bedøvelse og Intensiv. Vi håndterer samtlige skærende specialer på Esbjerg og Grindsted sygehus såvel planlagte som akutte operationer. Herudover betjenes Psykiatricenter Vest (psykiatriske afdelinger) med anæstesi til ECT-behandlinger.

Aktiviteten i vores afdeling er som helhed præget af hospitalets status som akutsygehus med ca. 17.000 anæstesier pr. år. Bedøvelse og Intensiv varetager desuden driften af sygehusets Intensiv afsnit med 10 højintensive pladser samt den døgndækkede akutlægebil, som dækkes af afdelingens egne læger.
Lægestaben består aktuelt af 26 speciallæger og 12 læger på intro- og hoveduddannelsesniveau. Der er 6 oversygeplejersker, der tilsammen leder ca. 260 sygeplejersker. 

Dit hovedarbejdssted vil være på Esbjerg og Grindsted Sygehus    

Uddannelse 
Vi er normeret til 5 introduktionsstillinger og 4 hoveduddannelsesforløb årligt. Der pågår et tæt tværfagligt samarbejde mellem afdelingens uddannelsesansvarlige medarbejdere. Læs gerne vores seneste Inspektorrapport fra 2022. I 2023 vandt vi desuden Sundhedsstyrelsens pris for bedste uddannelsesafdeling. 
Afdelingen har tilknyttet medicinstuderende som en del af ”stamafdelingskonceptet” i relation til medicinstudiet på Esbjerg Sygehus som en del af Syddansk Universitets Hospital. Der er afsat en klinisk lektor til dette formål.
Som læge i uklassificeret stilling tildeles du en vejleder, som vil bistå dig i kompetenceudvikling og karrierevejledning frem til evt. ansøgning i hoveduddannelse. 
I Afdelingen Bedøvelse og intensiv bliver du en del af et team bestående af positive, fremsynede, engagerede, aktive og humørfyldte kolleger. 

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Cheflæge Morten Lund Christiansen på tlf.: 2151 3056 eller sende en mail til uddannelsesansvarlig overlæge Rikke Frank Aagaard Johnsen på Rikke.Frank.Aagaard.Johnsen@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for Yngre Læger.  

Send din motiverede ansøgning og CV senest den 19. januar 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 23. januar 2025

Dokumentation for opnået autorisation som læge skal vedlægges ansøgningen.