Afdelingslæge eller overlæge til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus En stilling som afdelingslæge eller overenskomstansat overlæge er ledig til besættelse 01.11.18 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Stillingen ønskes besat med en speciallæge med bred erfaring inden for ortopædkirurgien.

Såfremt man har et ønske om at erhverve en master eller diplomuddannelse, vil der være god mulighed for dette.

Ortopædkirurgisk Afdeling modtager alle akutte ortopædiske patienter fra den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster. Vi har 36 stationære senge fordelt på afdelingerne 300 og 330. Herudover har afdelingen senge efter behov på Børneafdelingen og Intensiv Afdeling. Afdelingen har ca. 3.000 indlæggelser årligt, ca. 13.000 ambulante undersøgelser og ca. 17.000 besøg i Skadestuen.

Ortopædkirurgisk Afdeling har ”nøglefunktion” ved modtagelse af multitraumatiserede patienter og ved etablering af katastrofeberedskab.

Vi råder over dækkende faglitteratur, fordelt på overlægernes kontorer.

Overlæger, afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger afholder ortopædisk ambulatorium alle hverdage i Fællesambulatoriet, hvor nyhenviste og kontrolpatienter vurderes.

Afdelingen varetager traumatologi, alloplastikkirurgi, artroskopisk kirurgi, reumakirurgi, skulder-/albuekirurgi, fod-/ankelkirurgi, i et vist omfang håndkirurgi samt uinstrumenterede rygoperationer i lumbalcolumna.

Afdelingen er uddannelsesafdeling for flere niveauer (KBU, blok, intro, fase II og III).

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAYL/FAS.

Du kan læse mere om Nykøbing F. Sygehus på www.regionsjaelland.dksamt www.komsydpaa.dk

Ansættelsessamtaler 12.10.18

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Stephan Kantak
Stilling: Konstitueret ledende overlæge
Email: ska@regionsjaelland.dk
Telefon: 56516511

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.