Managing director

Dette job er udløbet

Danish Diabetes Academy søger en kompetent og innovativ Managing director til at stå i spidsen for den daglige drift og udvikling af akademiet de næste 5 år.

Danish Diabetes Academy er et landsdækkende initiativ for diabetesforskning og forskeruddannelse, der samler både yngre forskere og seniorforskere fra universiteter, hospitaler og life-science industrien i Danmark. Akademiets overordnede mål er at styrke kvaliteten af forskeruddannelse indenfor diabetes. Et særligt formål at er at give unge forskertalenter optimale muligheder for at dygtiggøre sig og forfølge en karriere inden for feltet. Danish Diabetes Academy har netop modtaget en 5-årig bevilling på 156 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til sine aktiviteter. Danish Diabetes Academy har til formål:

  • At styrke forskeruddannelsen for ph.d.-studerende og postdocs indenfor diabetes, i samarbejde med universiteter, universitetshospitaler og life-science industrien
  • At fungere som et virtuelt nationalt samlingspunkt for aktiviteter der styrker uddannelsesaktiviteter og talentudvikling indenfor diabetesområdet
  • At rekruttere fremragende nationale og internationale ph.d.-studerende, postdocs og gæsteprofessorer inden for diabetesområdet i åben og fri konkurrence.

Faglige kvalifikationer og opgaver som Managing director
Managing director skal have demonstreret færdigheder i projektledelse, personaleledelse, kommunikation, administration og forskning, samt have erfaring med både nationalt og internationalt samarbejde med universiteter, universitetshospitaler og life-science industri. Managing director er ansvarlig for den daglige ledelse af akademiet med op til 6 medarbejdere og for den praktiske gennemførelse af de strategier, som bestyrelsen vedtager. Desuden sikrer Managing director, at sekretariatet yder den nødvendige administrative støtte til akademiets arbejde, herunder kommunikationsstøtte til proaktive aktiviteter. Managing director vil også være ansvarlig for opbygning og vedligeholdelse af samarbejder med life-science industrien og internationale forskningsinstitutioner. Desuden fungerer Managing director som sekretær for akademiets bestyrelse.

Ansættelsessted, løn- og ansættelsesvilkår
Managing director ansættes ved Odense Universitetshospital og refererer til bestyrelsesformanden for Danish Diabetes Academy vedr. strategi og overordnet budget. Managing director varetager, ud over ledelsen af sekretariatets medarbejdere, også den daglige kontakt til de administrative funktioner for akademiet ved Odense Universitetshospital. Stillingen er 5-årig og besættes på overenskomstmæssige kontraktvilkår i henhold til gældende regional overenskomst, med mulighed for forhandling på basis af individuelle kvalifikationer. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er fredag 2. februar 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i 2. halvdel af februar.
For yderligere information kan du kontakte bestyrelsesformand Allan Flyvbjerg på 51779548, eller allan.flyvbjerg@regionh.dk

Læs mere om Danish Diabetes Academy på: https://www.danishdiabetesacademy.dk/news/danish-diabetes-academy-receives-new-grant-novo-nordisk-foundation