1. reservelæge til lungemedicinsk afsnit, Næstved Sygehus En stilling som 1. reservelæge ved lungemedicinsk afsnit, Medicinsk Afdeling 1, Næstved Sygehus, er ledig til besættelse snarest muligt efter aftale.

Dette job er udløbet

Vi søger en læge som har bred klinisk erfaring. Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt i hverdagen indenfor det lungemedicinske speciale.

Lungemedicinsk afsnit i Næstved har undersøgelsesstue, hvor der udføres bronkoskopi, EBUS, EUS, røntgen- og ultralydsvejledt bioptering, thorakoskopi samt ekkokardiografi. På afsnittet tilbydes NIV-behandling til KOL-patienter. Afsnittet planlægger og afholder ligeledes KOL-skole.
Der afholdes ugentlige multidisciplinære lungecancerkonferencer med bl.a. radiologer, patologer, onkologer og thoraxkirurger. Der er etableret en velfungerende forløbskoordinatorfunktion.
Afdelingen har et allergi- og lungeambulatorium, hvor der bl.a. foretages udvidet lungefunktionsundersøgelse, diverse provokationstests, NO-måling etc.
Lungemedicinsk afsnit i Næstved har regionsfunktion i lungekræft, idiopatisk lungefibrose, sarkoidose og pleurasygdomme.

Der foregår meget forskning (lungekræft-udredning, KOL, astma) med flere PhD-studerende samt en forskningslektor.

Om Medicinsk Afdeling 1
Medicinsk Afdeling 1, (lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi) lægger vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af kommende kolleger, loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar. Endvidere vægtes evnen til socialt at indgå i afdelingens lægeteam meget højt.
Vi forventer, at du mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger.
Vi lægger vægt på, at du har evner samt interesse for at arbejde for Region Sjællands mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.
Afdelingen kan tilbyde et ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter, såvel nationalt som internationalt i form af møder og kurser.
Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter fra Københavns Universitet via fire kliniske lektorater samt et forskningslektorat.

Ansøgeren skal på lungemedicinsk afsnit i Næstved indgå i vagt udenfor tjenestested. Ansættelsen vil ske efter gældende overenskomst for underordnede læger, og ansættelsen vil have en varighed på fem års ansættelse.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt specialeansvarlig overlæge Asbjørn Høegholm, 93 57 18 11.

Ansøgningsfrist 27.05.18

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave