1 klinisk psykolog søges 37 timer ugentligt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby, Team 2 Det drejer sig om en fast stilling.

Dette job er udløbet

Stillingen er knyttet til ADHD-Ambulatoriet, Team 2 i Skejby.
Stillingen er ledig til besættelse fra d. 1. maj 2021 eller efter aftale.

Team 2-Skejby-Herning er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospitals specialafsnit i Skejby for børn og unge med neuropsykiatriske tilstande herunder ADHD, OCD og Tourettes syndrom. Ambulatoriet i Herning er et alment skolebørnsafsnit, der varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7 og 13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser.

 

Stillingen er med funktion i ADHD-Ambulatoriet i Skejby, hvor der arbejdes med udredning af børn og unge med neuropsykiatriske tilstande samt med medikamentel, psykoterapeutisk og pædagogisk behandling af disse børn og unge.
Der udredes især børn med opmærksomhedsforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse og specifikke vanskeligheder. Flere har komorbide lidelser som autisme, angst, mental retardering mv.

 

Der arbejdes i et tværfagligt team bestående af overlæge, speciallæger, læger og psykologer under uddannelse, psykologer, distriktspædagoger og -sygeplejersker, socialrådgiver samt sekretærer.

 

Som psykolog i ADHD-Ambulatoriet består arbejdsopgaverne i at indgå i tværfaglig udredning og behandling af børn i alderen 7-14 år med ADHD og relaterede problemstillinger. Der anvendes en bred vifte af kognitiv testning, spørgeskemaer og interviews af børn og forældre i udredningen. Behandlingen består i netværksarbejde, psykoedukation, kognitiv terapi, pårørendeundervisning og medikamentel behandling.

Kvalifikationer

  • Autoriseret psykolog med erfaring i udredning og behandling af børn og unge.

Vi kan tilbyde

  • Et godt arbejdsmiljø
  • Høj grad af uddelegeret ansvar
  • Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af vidensdeling
  • Mulighed for både individuel- og gruppesupervision
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
  • Løn i henhold til gældende overenskomst
Yderligere oplysninger fås fra psykologkoordinator Lisbeth Laursen tlf. 2169 4780 eller hos afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen tlf. 4013 8609.

Ansøgningsfrist den 14. marts 2021
Samtaler afholdes i uge 11

Du kan søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2020 4.129 eksterne henvisninger og havde kontakt med 12.580 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 287,5 mio. kr. og pr. 1/1-2021 523 årsværk fordelt på 555 medarbejdere.

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.