Den amerikanske fond Juvenile Diabetes Research Foundation International har bevilliget tre mio. kr. til et forskningsprojekt om diabetes under lektor, dr. scient. Jens Høiriis Nielsen, Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik ved Københavns Universitet. Formålet er at undersøge funktionen af proteinet TFF-3, som Jens Høiriis Nielsens forskningsgruppe har identificeret i de insulin-producerende beta-celler i bugspytkirtlen. Forskerne vil undersøge, om TFF-3 proteinet kan beskytte mod kemiske og immunologiske angreb på insulinproducerende celler. TFF proteiner spiller desuden en interessant rolle ved dannelsen...