Ligegyldigt om man spørger Videnscenter for Knoglesundhed, Osteoporoseforeningen eller Sundhedsstyrelsen, peger de på det kordinatorbaserede forebyggelsesprogram Fracture Liaison Services (FLS), som et vigtigt muligt redskab i arbejdet med at opspore og diagnosticere osteoporosepatienter i forbindelse med lavenergibrud.
Under devicen “Det første brud skal være det sidste brud”, har man som et af de få steder i landet på Holbæk Sygehus arbejdet med FLS siden 2013. I 2016 fik de, som kun ét af fire nordiske hospitaler, akkrediteret og tildelt et sølvdiplom af Den Internationale Osteoporose Forening, IOF, for arbejdet med knogleskørhed.
Oprindelig var det én læges brændende ønske, der bar projektet fremad, men efterhånden er FLS så integreret på hospitalet, at det kan være svært at se til, når ikke alle patienter får samme behandling.
»Hvis en patient med en blodprop i hjertet blev sendt hjem uden at få kolesterolsænkende medicin, ville det være helt uforståeligt. Det kan sammenlignes med osteoporosepatienter, som kommer ind med hoftebrud, fordi det har en høj dødelighed, der findes effektiv behandling for. Alligevel ser man patienter komme ind med hoftebrud, som andet brud, og det kunne været undgået, hvis der havde været opsporing som FLS på plads,« siger Bo Abrahamsen, som er overlæge på Medicinsk Afdeling på Holbæk sygehus.
Krævende samarbejde
I Sundhedsstyrelsens rapport fra 2018 “Osteoporose. En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose”, anbefaler styrelsen, at “et frakturforebyggelsesprogram, eksempelvis i form af en FLS-model, indføres på alle sygehuse i Danmark, der modtager og behandler borgere med knoglebrud”.
Frakturforebyggelse er især vigtigt, fordi risikoen for at et overarmsbrud relateret til osteoporose bliver fulgt af et sekundært brud er 85 pct. for kvinder. Men at etablere et forebyggelsesprogram for andet brud kan være nemmere sagt end gjort.
»Det er en kirurgisk komplikation til en medicinsk sygdom og er fragmenteret på den måde, at forebyggelsen hos patienterne kan risikere at falde mellem de to specialer og almen praksis, der ofte fjerner gipsen efter første brud,« siger Bo Abrahamsen.
Derfor kan det være nemt at blive overset som osteoporosepatient selv efter det første, afslørende lavenergibrud på for eksempel armen. På Holbæk Sygehus er det osteoporosesygeplejersker, der foretager screeningen og står for at opsøge risikopatienterne.
Risikopatienterne er dem over 50 år, der er i kontakt med sygehuset med typiske knogleskørhedsbrud på underarm, overarm, hofte eller ryg. Specialisterne er afgørende for at FLS-modellen fungerer i praksis.
»Men meget af det handler også om at have et godt samarbejde mellem de afdelinger, der behandler frakturpatienterne. Altså at man er enige om, at man gerne vil have en fælles indsats til at fungere og på den måde får det til at ske,« siger Bo Abrahamsen.
Stadig ikke i mål
I Oxford, hvor Bo Abrahamsen også er tilknyttet, har man på John Radcliffe Hospital and Nuffield Orthopaedic Centre valgt at organisere sig med en dedikeret ugedag, der er sat af til en frakturkontrolklinik, hvor kun knoglebrudspatienter kommer. Det betyder at man let kan have faste osteoporosesygeplejersker med i klinikken og udnytte deres tid effektivt. Et lignende model kunne man også godt tænke sig i Holbæk, så de kunne fange flere patienter. “Et drømmescenario”, kalder Bo Abrahamsen det.
»Det er ikke sådan, at vi er i mål og er tilfredse. Vi ville gerne have flere patienter indfanget og især blive bedre til at fange brud på ryggen. Vi vil desuden gerne have indsatsen organiseret endnu bedre end nu, det er klart. Men vi er stolte af, hvor langt vi er nået,« siger Bo Abrahamsen og fortsætter:
»Hvis man gerne vil det her, så kan det lade sig gøre. Og vi er glade for den opbakning, vi har fået fra direktionen, og fra politikerne, der nu vil have FLS indført på alle sygehuse,«
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet, at alle akutsygehuse skal have en FLS-tjeneste, men det er endnu ikke afklaret, hvordan modellen kommer til at se ud.
