Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at antallet af forfalskede lægemidler udgør ca. 10 pct. af lægemiddelmarkedet, fremgår det af Lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev. Forfalskningerne er et stort problem, hvad enten de ikke virker eller er direkte farlige. WHO oplever det endvidere som et særligt problem, at kampagnerne mod malaria, tuberkulose og andre infektionssygdomme delvist bliver undermineret af forfalsket medicin. Lægemiddelstyrelsen skønner dog, at det oftest er dyre og populære præparater som potensmidler, doping og slankemidler, der forfalskes. Nicolai Döllner