Hvad er en dansk kvindes liv værd, når hun bliver syg? Nedslående, at Medicinrådet godkender lægemiddel til én gruppe patienter, men afviser lægemidlet til en anden gruppe, selv om patienterne har nøjagtig samme sygdom.

Torsdag aften fik jeg den nedslående meddelelse, at lægemidlet niraparib, som i forvejen har været længe undervejs, da man ikke kunne finde en fagudvalgsformand, nu kun bliver godkendt til patienter med high grade serøs æggestokkræft med BRCA-mutation, hvor der i forvejen er et lægemiddel til vedligeholdelsesbehandling, nemlig olaparib, men til de ikke BRCA-muterede med nøjagtig samme sygdom, blev det ikke godkendt.

Amgros har sammenlignet priserne og fundet frem til, at det kun er lidt dyrere at give niraparib end olaparib. Derfor er lægemidlet blevet godkendt til de BRCA-muterede. Der var nemlig et lægemiddel at sammenligne med.

Til den anden patientgruppe – dem uden BRCA-mutation – blev lægemidlet ikke godkendt. Her sammenligner man med placebo, og så er det klart, at niraparib bliver en dyr løsning. Så er det da helt sikkert billigere at lade patienterne dø lidt før. Men ny medicin vil jo altid være dyrere end placebo, hvis man ser bort fra gevinsten ved, at kvinden muligvis kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Så denne form for logik vil jo betyde, at vi slet ikke kan indføre ny medicin, hvis der ikke er anden medicin at sammenligne med?

Vi har så nu en patientgruppe i Danmark med nøjagtig den samme sygdom, men hvor ca. 70 pct. af patienterne ikke må få et lægemiddel med evidens for virkning, hvorimod de resterende 30 pct. godt må få lægemidlet, fordi de har en BRCA-mutation og der er et lægemiddel til prissammenligning.

Både niraparib og olaparib er vedligeholdelsesbehandling, som forlænger PFS. Gevinsten for patienterne er ikke kun forlænget PFS, men også, at hvis PFS bliver forlænget, er der større sandsynlighed for, at kemoterapi med carboplatin virker igen.

I juni 2015 blev olaparib godkendt til patienter med æggestokkræft og BRCA-mutation af KRIS med en PFS på 6,9 måneder (study 19). I januar 2019 bliver niraparib afvist til de ikke BRCA-muterede med en PFS på 5,4 måneder (NOVA-studiet).

Patienter, som er i behandling med niraparib, kan fortsætte i behandlingen, men nye patienter uden BRCA-mutation kan ikke få behandlingen.

Det er forskelsbehandling af patienter med nøjagtig den samme sygdom og helt uforståelig for patienterne.

Det er desuden stærkt kritisabelt, at fagudvalget aldrig har været og heller ikke ser ud til at blive fuldtalligt, selv om vi nu er gået i gang med behandling af endnu et lægemiddel. Der har hele vejen igennem manglet fire repræsentanter for regionerne. Der er kun en repræsentant fra regionerne i Medicinrådet, nemlig fra Region Midtjylland.

Kommentarer

  1. Lidt underlidt, at man tilsyneladende ikke tager hensyn til det nyere QUADRA studie. Foreløbige positive resulter er blevet rapporteret bl.a. på ASCO 2018, og endelig raportering skulle komme i slutningen af 2019. – læs her https://www.oncnursingnews.com/web-exclusives/niraparib-shows-durable-responses-in-recurrent-ovarian-cancer-regardless-of-brca-mutation eller https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT02354586?term=QUADRA&rank=2

Skriv kommentar