Huden er fuld af muligheder Huden rummer på samme tid både en stor risiko for påvirkning af farlige stoffer og en mulighed for nye, effektive måder at give medicin på

»Det er sygt at have en syg hud«. En måske banal konstatering, men ikke desto mindre et udtryk for, at det er belastende at have de hudsygdomme, som rammer en meget stor del af befolkningen. De kan være skæmmende, smertefulde, ødelæggende for de berørte menneskers livskvalitet og i værste fald fysisk eller psykisk invaliderende for de ramte patienter:

»Indtil man selv får en hudsygdom, har man ikke gjort sig klart, hvor alvorligt det er. Det vil også overraske mange læger at vide, hvordan folks livskvalitet påvirkes negativt af at have en alvorlig hudsygdom. Hver eneste dag ser vi desperate hudpatienter, der har været gennem en lang række forskellige behandlinger, og som fortsat har store gener af deres sygdom. Hvis man vil danne sig et indtryk af, hvor stor betydning hudsygdomme har, kan man se på, at hudsygdomme udgør en stor del af arbejdsskadesager og revalideringssager. Arbejdsbetinget håndeksem er et stort problem og kan være enden på en lovende karriere for en dygtig kirurg,« siger Eva Benfeldt, afdelingslæge, ph. d., Hudafdelingen på amtssygehuset i Gentofte.

Eva Benfeldt har i sit forskningsarbejde interesseret sig for, hvordan beskadiget og rask hud reagerer når den behandles med lægemidler og andre stoffer:

»Nogle midler som solbeskyttelsesmidler og svampemidler skal slet ikke ind i kroppen. De skal virke i overhuden, og kun der. Men de midler, som skal virke på levende celler, skal kunne trænge længere ind, gennem hornlaget og ned i læderhuden. Herfra vil stoffet blive optaget i decsmå blodkar, og udskilt. Det er den giftige kontra den gavnlige penetration af huden, vi taler om.«

Hun og andre forskere har udviklet en metode til at måle, hvilken betydning en beskadiget hudbarriere har for gennemtrængningen i forhold til en rask hud. Forsøg med påsmøring af salicylsyre viser, at hvor der ved normal hud kun trænger lidt igennem af et givent stof, giver bare en let grad af eksem 50 gange højere gennemtrængelighed i huden, og ved kraftig eksem er mængden, som trænger igennem, 150 gange forhøjet. I praksis betyder det, at de titusinder af danskere, der har eksem, løber en forøget risiko for at få uønskede eller direkte giftige stoffer ind i kroppen.

»Forestil dig f.eks. den banearbejder hos DSB, der går rundt og sprøjter pesticider ud på baneterrænet. Hvis han har eksem på hænder, arme eller ben, løber han reelt en forhøjet risiko for at blive alvorligt syg af sit arbejde,« mener Eva Benfeldt.

Uudnyttede muligheder

Hvor huden på den ene side udgør en risiko for påvirkning af farlige stoffer, kan den på den anden side også bruges til at forbedre den medicinske behandling eller sikre, at patienten konstant er medicineret efter lægens anbefalinger.

Hvis en forsker for tyve år siden havde foreslået en læge, at hun om nogle år kunne behandle sine kroniske smertepatienter med et plaster, forhindre graviditeter eller mildne patientens nikotinhunger, ville det formodentlig være blevet mødt med skepsis.

Det er som bekendt virkelighed i dag, men mulighederne for at bruge huden som en alternativ indgang for lægemidler er langtfra udtømte. Et plaster med smertestillende medicin, hvor patienten efter behov kan frigive en ekstra dosis, er ikke langt ude i fremtiden:

»En videreudvikling af de smertestillende plastre er plastre med et lille indbygget batteri. Det er allerede udviklet. Hvis patienten får stærkere smerter, kan han aktivere en kontakt på plastret. Det skaber et lille elektrisk felt, som påvirker hudens modstand, og gør den mere gennemtrængelig for det smertestillende middel. Dermed får patienten et ?skub? med ekstra medicin, som ligger indkapslet som et ekstra depot i plastret og derfor ikke påvirker plastrets holdbarhed. Eller hvad med en indretning anbragt på diabetespatientens hud, som på samme tid kan måle det aktuelle blodsukker og injicere en passende mængde insulin. Det er stadig fremtid, men løsninger, der arbejdes aktivt på i industrien,« siger Eva Benfeldt.

Samarbejde med FDA

Aktuelt er Eva Benfeldt sammen med læge, ph.d.-studerende Patricia García Ortiz involveret i måling af lægemiddelkoncentrationer i huden ved hjælp af den såkaldte mikrodialyseteknik.

Ganske tynde, halvgennemtrængelige rør anbringes i læderhuden på underarmen, og den overliggende hud påsmøres creme eller salve med et givent lægemiddel. En væske sendes gennem rørene, og koncentrationen af det pågældende stof måles løbende over en firetimers periode. Metoden viser, at hudens gennemtrængelighed i høj grad afhænger af det enkelte individ, men også at metoden er velegnet til at måle lægemiddelkoncentrationer i kroppen.

Studierne i mikrodialyseteknikken tilrettelægges i samarbejde med Food and Drugs Administration (FDA), i USA. FDA er meget interesseret i udviklingen af alternative metoder til at måle lægemiddelkoncentrationer i huden. Det er et samarbejde, som efter Eva Benfeldts mening rummer store perspektiver:

»Kan man påvirke FDA til at tro på en bestemt metode, kan man også være med til at påvirke udviklingen på området i store dele af den øvrige verden,« mener Eva Benfeldt.

Niels-Bjørn Albinus

Skriv kommentar