Danskerne er på kort tid kommet på fornavn med Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm og Seruminstituttets Kåre Mølbak. De har sammen med regeringen og regionerne stået i spidsen for en midlertidig omlægning af hele det danske sundhedsvæsen af et historisk uset omfang og gennemført på rekordtid. Men at denne omlægning har kunnet gennemføres så hurtigt og så smidigt skyldes først og fremmest, at sundhedsvæsenets ca. 120.000 ansatte har bakket op om strategien. Heriblandt de godt 3.500 ansatte på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Region Hovedstaden, der i de forløbne uger har fået vendt op og ned på arbejdsrutinerne.

Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, portører, bioanalytikere, rengøringspersonale, administrativt personale og stort set alle andre faggrupper er nu i en fase, hvor formuleringen »plejer at gøre« blev coronakrisens første offer, og hvor »tværfaglig indsats« ikke er en hul kliché, men en forudsætning for at løfte indsatsen med at kunne hjælpe en kritisk syg gruppe patienter med en helt ny og hidtil ukendt virussygdom.

Læs alle otte interviews her:

Cecilie Bryld, socialmediciner: Tilbage til gateke­­­eper-rollen

Emil Dinesen, portør: En psykisk hård periode

Marie Stangerup, hygiejnesygeplejerske: COVID-19 har givet stort fokus på hygiejne

Didar Rakipovska, rengøringsassistent: Vi kender rutinerne med ­isolationspatienter

Dorte Larsen, bioanalytiker: Jeg er vant til at håndtere ­patienter i ­isolation

Brian Palm Post, portør: Hverdagen er blevet mere uforudsigelig

Jan Kristensen, intensivsygeplejerske: Ensom opgave med stort ansvar

Mette Boye og Charlotte Bernhoff, forskningssygeplejerskere: Forskningsprojekter sat i gang på rekordtid