Hjerneskader uden symptomer er mere almindelige blandt migrænepatienter end i befolkningen som helhed. Og flere skader i lillehjernen forekommer blandt personer med migræne med aura, sammenlignet med migræne uden aura. Tidligere forskning har peget på, at afgrænsede ikke-symptomgivende blodpropper i hjernen er mere almindelige hos personer med migræne. Hvor hyppige sådanne skader er i en almindelig gruppe migrænepatienter, er ikke kendt, mener hollandske forskere. Forskerne undersøgte hjernen hos ca. 300 migrænepatienter og 140 kontrolpersoner med MR-scanning. De fandt ingen signifikant...