Henrik Dibbern sparer ikke på beskyldningerne Men for mig handler det ikke om fagpolitik – det handler om, hvordan vi får skabt et velfungerende sundhedsvæsen med høj kvalitet i alle sektorer og i alle dele af landet. For patienternes skyld.

Der var ikke sparet på beskyldningerne fra Henrik Dibbern i debatindlægget i Dagens Medicin tirsdag. Årsagen var et debatindlæg i Avisen Danmark, hvor jeg havde beskrevet nogle af de ønsker, vi i Dansk Sygeplejeråd har til den kommende sundhedsreform. Først og fremmest ønsker vi flere ansatte, så sundhedspersonalet kan tage sig ordentligt af patienterne. Og dernæst ønsker vi mere fokus på det enkelte menneskes vej gennem sundhedsvæsenet, så vi undgår, at patienterne bliver kastebold mellem sygehuset, kommunerne og almen praksis. Kort sagt: bedre sammenhæng og bedre kvalitet.

Det har vi selvfølgelig nogle bud på, hvordan vi får skabt. Og det handler ikke om at erobre nye områder til sygeplejerskerne, som Henrik Dibbern udlægger det. Det handler om, hvordan vi får skabt et velfungerende sundhedsvæsen med høj kvalitet i alle sektorer og i alle dele af landet. For patienternes skyld.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi som faglige organisationer blander os i debatten om fremtidens sundhedsvæsen. Vi skal også turde at tage nye skridt. Det gælder sygeplejersker, og det gælder almen praksis, som er en fuldstændig afgørende del i det danske sundhedsvæsen og en afgørende part, når det gælder om at skabe sammenhæng.

Det er ikke Dansk Sygeplejeråds ærinde at fjerne hele autonomien i almen praksis. Men vi vil gerne være med til at løse udfordringen med patienter, som bliver tabt i overgangene mellem sygehus, kommune og almen praksis. En udfordring som bare vokser i de kommende år, hvor flere opgaver flytter ud i det nære sundhedsvæsen, og hvor kvaliteten risikerer at blive meget forskellig alt efter hvilken kommune, man bor i.

Derfor er det nødvendigt at stille fælles krav til kvaliteten i de tre sektorer. Og vi mener, at man skal dyrke den udvikling, der allerede er i gang med flere bindende aftaler om fælles økonomi, ledelse og organisering mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis. Det er vi ikke ene om at mene.

Lige nu står sundhedsvæsenet over for nogle store udfordringerne med manglende sammenhæng og med en befolkning med flere ældre og flere kronisk syge. Det tvinger os til at finde fælles løsninger – det håber jeg også, at både PLO og Henrik Dibbern vil være med til.

Kommentarer

  1. DSR er formentlig bevidst om at den seneste aftale mellem PLO og RLTN netop øger lægernes autonomi i kvalitetsarbejdet ved at tilskynde lægerne til at danne kvalitetsklynger.
    Vi har netop forladt et myndighedsstyret kvalitetskontrolsystem, akkreditering, fordi det af begge parter blev bedømt som udtjent, og fordi det ikke skabte udvikling.
    Autonomi og fælles kvalitets er absolut ikke modsætninger. Jeg tør godt spå, at vores kvalitetsklynger vil skabe langt større kvalitetsforbedringer på tværs af sektorer, end et fælles ledelsessystem nogensinde kan gøre det.

    Hvis det ikke er “hele autonomien” DSR ønsker et fjerne fra almen praksis, præcis hvilken del af den er det så, som skal fjernes?

Skriv kommentar