Det var den sene nattetime, og nu var de her igen, mor og barn. Ordene var tunge og hårde. Nu min kollega var uden for hørevidde, havde hun set sit snit til at tale til mig alene, og ordene blev personlige. Fortvivlelsen, afmagten stod skrevet over hendes ansigt. Smerten bølgede ud fra hende. Jeg var ikke i tvivl om hvor ordene kom fra. Ingen kan holde ud at se sit barn skidt. Men de kom hårdt og koldt. Ordene. Gentagelser...