Danske læger har klarlagt nogle yderst komplicerede mekanismer i nervesystemet, der kan forme og modne menneskets højtudviklede hjerne, men andre gange går grassat og ødelægger nervecellerne ved sygdomme som slagtilfælde og Alzheimers demens. Forskernes resultater er så epokegørende, at et af verdens mest prestigefyldte videnskabelige fagtidsskrifter Nature i denne uge offentliggør opdagelsen, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Opdagelsen kan muligvis bane vejen for helt nye lægemidler, der kan begrænse skaderne i nervesystemet hos patienter med rygmarvsskader, dissemineret sklerose, blodpropper,...