Region Midtjylland må klare sig med 6,35 mia. kr. til opførslen af det nye supersygehus i Skejby. Det slår sundhedsminsiter Bertel Haarder (V) en gang for alle fast i et svar til socialdemokraten René Skau Björnsson, der har stillet ministeren et §20-spørgsmål om dennes holdning til, at regeringens ekspertpanel Juhl-udvalget blankt har afvist at behandle midtjydernes ansøgning om at få udbetalt penge til byggeriet. Af afvisningen fremgår det, at regionen ikke har udsigt til at få udbetalt én krone, så...