En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har opdaget et nyt receptor-system i kroppens celler, som efter alt at dømme har afgørende betydning for kroppens evne til at nedbringe mængden af skadeligt kolesterol i blodet. Forskerne har længe vidst, at proteinet PCSK9 er med til at øge mængden af skadeligt kolesterol, og at man ved at hæmme PCSK9 kan nedbringe kolesterol-mængden i blodet. Nu har forskergruppen fra Aarhus Universitet fundet ud af, at også receptoren sortilin spiller en vigtig rolle i...