Jordemodercentret på Silkeborg Centralsygehus har stor succes med at få gravide til at droppe tobakken. 30 pct. af de gravide, som i 2004 tog imod centrets rygestoptilbud, er fortsat røgfrie i dag. Ifølge sygehuset ligger den normale succesrate for rygestopkurser på 20 pct., og jordemodercentret er derfor meget tilfreds med resultatet. Rygestoptilbudet gælder både den gravide og hendes partner og består blandt andet af individuelle samtaler og akupunktur. Steffen Bang Nielsen