Godt og nødvendigt at Løkke lover løft af sundhedsvæsenet Tak for de meget positive signaler om at investere i sundhedsvæsenet – det er tiltrængt, også langt ud over den ene mia. kr., som blev forhandlet på plads ved økonomiaftalen.

Nærmest samtidig med, at Dagens Medicin på Folkemødet offentliggjorde listen over ‘Magtens Top 100’ i sundhedsvæsenet, holdt listens mest magtfulde, statsminister Lars Løkke Rasmussen, en tale, der udelukkende handlede om sundhed. »Man siger jo, at sundhed ikke er alt. Men uden sundhed er alt intet,« sagde han på Hovedscenen og kom ind på personlige oplevelser med sundhedsvæsenet og på erfaringer, han har gjort sig i sin tid som sundhedsminister.

Derudover talte han i overordnede vendinger om, hvad vi kan forvente efter sommerferien. Det er mere end 10 år siden den sidste større reform, og nu er det tid til yderligere løft ifølge statsministeren. En ny psykiatriplan er på trapperne, og Lars Løkke talte om et markant forøget fokus på psykiatrien. Derudover udtrykte han vilje til at bruge flere penge på sundhedsvæsenet – 5,5 mia. kr. mere i 2019 end i 2015 – og en plan, der skal give mere sammenhæng og nærhed i behandlingen. Desuden gentog han den udmelding, man kunne læse på forsiden af Dagens Medicin 23. februar, hvor det blev slået fast, at »den næste store reform skal give lægerne mere tid til lægegerningen.« Og så kom statsministeren med en tak til alle de, der arbejder i sundhedsvæsenet, »for uden jer ville intet kunne lade sig gøre«.

Det skulderklap skal du have tak for, statsminister, men vi vil dog først og fremmest have bedre muligheder for at give patienterne den optimale behandling. Så derfor vil jeg både kvittere og støtte op om flere af signalerne, men også samtidig advare mod faldgruber i andre af dem.

Det er meget tiltrængt med en reel styrkelse af psykiatrien. For selvom der er sket en positiv udvikling i psykiatrien efter den første psykiatriplan i 2014, og der behandles flere patienter, trækker et årelangt økonomisk efterslæb stadig spor. Der bruges stadig færre ressourcer per patient, og lige nu mangler der sengepladser af alle typer i voksenpsykiatrien. 58 pct. af speciallægerne oplever dagligt eller ugentligt at udskrive patienter for tidligt, og 49 pct. afviser patienter med behov for indlæggelse. Konsekvensen er, at ofte svært syge patienter enten kommer for sent i behandling eller udskrives, inden patientens medicin er færdigjusteret med den risiko, at patienten bliver over- eller undermedicineret.

Jeg kan kun støtte op om statsministerens planer om at investere flere penge i sundhedsvæsenet. Både patienterne og vi, der arbejder i det, kan bevidne, at det er nødvendigt. Og her er det vigtigt ikke at stirre sig blind på, at den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner giver regionerne et økonomisk løft på en mia. kr. For selvom det er mere, end vi har oplevet de seneste – meget magre – år, står de penge langt fra mål med det reelle behov. Den ene milliard dækker nærmest kun den demografiske udvikling, og allerede nu kæmper vi med overbelægning, arbejdsmiljøproblemer, rekrutteringsproblemer og nye dyre medicinske behandlinger. Derfor er det nødvendigt, at regeringen investerer flere ressourcer i sundhedsvæsenet.

Mere sammenhæng og nærhed i behandlingen er også en god idé, men djævlen ligger dog i høj grad i detaljen her. Og netop en detaljeret plan har vi endnu til gode at få præsenteret. Derfor er det vigtigt at slå fast, at hvis man som patient kan behandles tæt på sine kendte omgivelser, skal man naturligvis det. Det er bare vigtigt at slå fast, at det kun skal ske, hvis det faglige niveau er højt nok, og der er kapacitet til patienterne. Ellers gør man patienterne en bjørnetjeneste.

Jeg ser meget frem til, at tankerne materialiserer sig i reelle løft og egentlige planer, vi kan diskutere. Der er nok at tage fat på i vores fælles sundhedsvæsen.

Skriv kommentar