Glukosesensor forebygger følgesygdomme

Glukosesensor forebygger følgesygdomme Glukosesensorer hjælper diabetikere til et lavere blodsukker, viser udenlandsk forskning. Men økonomisk kassetænkning spænder ben for udbredelsen, advarer ekspert

Danskere med type 1-diabetes stikker sig hver dag op til ti gange i fingeren for at måle deres blodsukker. Målingerne hjælper diabetikeren til at styre, hvor meget insulin han skal bruge. Men mange patienter kunne med fordel skære antallet af stikprøver ned til to og i stedet bruge en lille sensor i fedtvævet under maveskindet. Det viser en gennemgang af international forskning, som skal indgå i en endnu ikke færdig rapport fra Dansk Endokrinologisk Selskab.

I gennemgangen når Kirsten Nørgaard, overlæge ved endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, frem til, at patienter med glukosesensorer oplever en markant sænkning i blodsukkerniveauet.

»Årsagen er, at tallene hele tiden er opdaterede, da sensoren måler blodsukkeret hvert femte minut. Det gør det nemmere for patienten at reagere på ændringer med insulin, mad og motion,« forklarer Kirsten Nørgaard.

Det er en stor fordel for patienterne, forklarer hun. For på den måde kan sensorerne afværge mange af de følgesygdomme, der kan opstå ved for høje blodsukkerværdier.

»I mine øjne kan alle patienter, der vil gå regelmæssigt med sensoren, få gavn af den. Selv hvis man i forvejen har meget lavt blodsukkerniveau, er der en gevinst ved at sætte sensoren på,« siger Kirsten Nørgaard.

Derfor ærgrer det Kirsten Nørgaard, at sensorerne ikke er mere udbredte i Danmark. De fleste danske type 1-diabetikere bruger i dag stadig stikprøver. Men det er, ifølge Kirsten Nørgaard, et resultat af kassetænkning. Når den sukkersyge tager stikprøver, bliver teststrimlerne i dag betalt af kommunen. Men vil patienten hellere måle sit blodsukker med sensor, har Sundhedsstyrelsen besluttet, at det er sygehuset, der skal betale. Derfor er der heller ikke den store lyst i regionerne til at tilbyde sensorerne, siger Kirsten Nørgaard.

»I dag får alle patienter med type 1-diabetes betalt de stik, de har brug for, af kommunen. Det koster ni kroner hver gang. Med sensoren kan en patient gå fra ti stikmålinger til mellem to og tre. Derfor er sensoren også tæt på at være udgiftsneutral. Så det virker helt uforståeligt, når Sundhedsstyrelsen fastholder, at regionerne skal betale, bare fordi patienten måler blodsukkerniveauet i maven i stedet for i fingeren,« siger Kirsten Nørgaard.

God samfundsøkonomi
Men sensorerne kunne være en god forretning for det danske samfund, mener Kirsten Nørgaard. Hun sammenligner besparelserne i kraft af færre følgesygdomme med dem, man ser, når patienter går fra insulinindsprøjtninger til insulinpumpe.

»Selvfølgelig kan man ikke overføre de udenlandske erfaringer direkte, når det kommer til samfundsøkonomiske besparelser. Men man kan roligt sige, at resultaterne peger på, at glukosesensorer er en lige så god forretning som insulinpumper,« siger Kirsten Nørgaard.

Skriv kommentar