Patienterne skal genoptrænes hurtigt. Det er indholdet i regeringens lovforslag om at give patienterne ret til frit at vælge genoptræning hos en privat leverandør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter udskrivningen fra sygehuset.
Det er et godt forslag, at alle, der udskrives med en genoptræningsplan, får en ret til genoptræning inden for få dage. En hurtig genoptræning er jo forudsætningen for, at borgerne hurtigt kan vende tilbage til deres normale liv efter eksempelvis en ulykke eller sygdom.
Men lovforslaget rummer en række problemer, som kan gå ud over kvaliteten i behandlingen af patienterne.
For det første lægges der ikke op til, at Sundhedsstyrelsen skal beskrive de faglige krav, som skal stilles til indholdet af genoptræningen hos de private leverandører. I sygehusvæsenet er det ellers sådan, at Sundhedsstyrelsen via deres kliniske retningslinier stiller de faglige krav til en given behandling og dermed sikrer den faglige kvalitet.
At Sundhedsstyrelsen, som har den sundhedsfaglige viden og kompetencer, ikke er med til at beskrive de faglige krav, ser vi således som en stor mangel, og vi opfordrer derfor regeringen til at gentænke denne del af lovforslaget.
Uden faglige beskrivelser kan man frygte, at kommunernes krav i udbuddene vil blive alt for overordnede. Kommunerne har potentielt modstridende interesser ved både at skulle holde udgifterne nede og sikre et godt kvalitetsniveau. Her kan vi frygte, at økonomien vil veje tungere.
Får ikke det rette tilbud
For det andet ser vi en risiko for, at patienterne ikke bliver tilbudt den nødvendige genoptræning.
Mange patienter får i dag en genoptræningsplan med fra sygehuset, som ikke er detaljeret, og hvor det ikke præcist fremgår, hvilken genoptræning, der er behov for. Derudover er der stor kvalitetsforskel på genoptræningstilbuddene på tværs af kommunerne.
Velbeskrevne og detaljerede genoptræningsplaner er ikke kun en forudsætning for patienternes frie valg, men også udgangspunktet for de opgaver, der skal løses i kommunalt eller privat regi. Hvis ikke genoptræningsplanen er velbeskrevet, vil der uvægerligt opstå usikkerhed parterne imellem om, hvorvidt genoptræningens indhold har den rette karakter og omfang.
Hvis patienter i dag bliver udskrevet med unøjagtige genoptræningsplaner, har kommunerne terapeuter ansat, som kan opfange de egentlige genoptræningsbehov og foretage den rette genoptræning. Det er ikke muligt på samme måde hos de private leverandører. Hvis de identificerer et behov, der ikke er præcist beskrevet i genoptræningsplanen, vil der skulle forhandles med kommunen om, hvorvidt den ekstra genoptræning skal udføres. Det vil forsinke genoptræningen og udhule valgmuligheden for patienten.
Patienten får dermed ikke nødvendigvis den genoptræning, som vedkommende egentlig har brug for. Og patienten har også svært ved selv at komme med indsigelser til genoptræningen, fordi vedkommende ofte ikke ved, hvad der er brug for. Det er især et problem for de mange ældre medicinske patienter.
De hjemmeboende nedprioriteres
For det tredje frygter vi, at lovforslaget ikke alene kan få negative konsekvenser for de patienter, der har en upræcis genoptræningsplan med sig ud af sygehuset. Det kan også få negative følger for de borgere, som ikke har været indlagt, men som alligevel har brug for genoptræning.
På grund af ventetidsgarantien vil kommunerne gøre alt for at genoptræne de patienter, der er blevet udskrevet fra sygehusene inden de syv dage, så de undgår at betale udgiften for at sende dem videre til private leverandører. Det kan skabe et incitament til at forkorte genoptræningsforløbene og en nedprioritering af de ældre borgere, der bor hjemme og som har brug for vedligeholdelsestræning og rehabilitering efter servicelovens bestemmelser. Det er en meget uheldig effekt, som kan føre til et øget antal indlæggelser af ældre medborgere på sygehusene.
Hvis kvaliteten i genoptræningen skal sikres, samtidig med at patienterne har et frit valg af private leverandører efter syv dage, så kræver det for det første, at Sundhedsstyrelsen udarbejder de faglige kriterier for genoptræningen i både offentligt og privat regi, for det andet at sygehusene sørger for, at alle patienter får præcise genoptræningsplaner ved udskrivelsen, og for det tredje at man følger udviklingen i ventetider på genoptræning via serviceloven, så man sikrer, at ældre patienter, der bor hjemme og som har brug for genoptræning, ikke nedprioriteres.
