Da afdelingslæge Peter Marckmann i marts 2006 på én gang indsendte godt 20 bivirkningsindberetninger på mr-kontrastmidlet Omniscan fra nefrologisk afdeling på Herlev Hospital til Lægemiddelstyrelsen, havde han forventet en hurtig reaktion. For det var alvorlige sager, han havde sendt ind. Det var et meget stort antal indberetninger, og de talte om svære bivirkninger i form af invaliditet og død. Men Lægemiddelstyrelsens hurtige reaktion udeblev. Ja, der kom slet ikke en reaktion. I stedet fik han blot en standardskrivelse, som bekræftede...