Både når coronapatienterne kommer ind på Rigshospitalet, når nogle af dem havner på intensiv, og når de kommer ud derfra igen, står fysioterapeuterne fra Rigshospitalets Afdeling for Ergo- og Fysioterapi klar med råd og vejledning til, hvordan de ofte meget bange patienter kan forbedre deres iltoptag, kontrollere deres vejrtrækning og indtage bestemte stillinger, så presset på både deres lunger og deres muskler belastes mindst muligt.

Marie Glover er en af dem.

Hun er respiratorisk fysioterapeut og dermed vant til patienter, der har svært ved at trække vejret. Hun er også vant til at færdes på intensiv og have med kritisk syge patienter at gøre. Men coronapatienterne har overrasket hende og hendes kolleger.

»Coronapatienterne er så uforudsigelige. De kan have det fint med god iltmætning, og lige pludselig bliver de forpustede af næsten ingenting. Så begynder de at blive stakåndede, får endnu mindre luft og havner i en ond cirkel. Det går lynhurtigt, og det er kommet meget bag på os«, siger hun.

»Det har også overrasket os, hvor hurtigt patienterne bliver muskulært udtrættet, hvilket også er en stor udfordring for os. Flere af patienterne oplever, at bare det at komme op at stå et par gange udmatter dem i en grad, der overrasker os«.

Fysioterapeuternes rolle er at lære patienterne teknikker, der forbedrer deres vejrtrækning og trætter dem mindre.

»Vi lærer patienterne, hvordan de kan få kontrol over vejrtrækningen med forskellige øvelser. For eksempel at puste ud mellem næsten lukkede læber, så de undgår at hyperventilere og får holdt de små luftveje mere åbne. Vi er også meget inde over med hvilestillinger, som aflaster vejrtrækningsmusklerne, for patienterne bliver så trætte. Og i næste uge begynder vi med IMT (Inspiratory Muscle Training, red.), dvs. at vi lader dem trække luft ind gennem modstand, så de træner vejrtrækningsmusklerne. Det vil vi gerne prøve på disse patienter«.

Vi lærer patienterne, hvordan de kan få kontrol over vejrtrækningen med forskellige øvelser. For eksempel at puste ud mellem næsten lukkede læber.

Marie Glover, respiratorisk fysioterapeut på Rigshospitalets Afdeling for Ergo- og Fysioterapi

Tør hoste med slim

Et andet uventet fænomen hos coronapatienterne er, at en del af dem har slim, som de prøver at hoste op, selv om et af særkenderne ved coronainfektion er tør hoste.

»I starten tænkte vi, at der ikke vil være noget sekret, men det har vist sig ikke at passe. Nogle patienter har perioder med sekret, der ligger og gemmer sig, i større grad end vi troede. De hoster og hoster. De er udtrættede i forvejen, og de bliver forpustede og endnu mere trætte. Der kan vi give dem nogle gode værktøjer, f.eks. stødteknikker«.

Hvad er det?

»Det er ligesom at dugge på en rude – man ligesom støder luften ud. Det er mere skånsomt og mere effektivt. Man kan så kombinere med dybe vejrtrækninger, så luften kommer så meget ned i lungeafsnittene som muligt, hvorefter man støder ud, så man får en mere effektiv uddrivning af slim. Det virker rigtig godt på mange«.

Fysioterapeuterne har en række tangenter, de kan spille på i behandlingen, f.eks. PEP – Positive Expiratory Pressure – som bruges af mange KOL-patienter, hvor udåndingen udsættes for modstand. Eller CPAP – Continuous Positive Airway Pressure – hvor patienten ånder gennem en maske med overtryk.

»Rigtig mange får CPAP også når de kommer ud af respiratoren. Det giver en masse luft til deres lunger«, siger Marie Glover.

Fjernt fra patienten

Fysioterapeuterne arbejder med evidensbaserede teknikker, som de kender fra andre patientgrupper. Men måden er meget anderledes.

»Vi følger retningslinjerne med værnemidler. Vi har f.eks. maske, visir, hue, kittel og lange handsker på. Og vi skifter sko, når vi går fra den ene hospitalsbygning til den anden«, fortæller Marie Glover.

»Man vænner sig til det, men i starten var det træls. Vi er vant til at være tæt på og røre ved patienten. Nu skal vi holde afstand og undgå for meget berøring. Den kontakt savner man lidt«.

Coronasituationen har også sat en række informationsinitiativer i gang.

»For eksempel har vi nu en patientvideo, og vi har lavet en pjece, som mange patienter får med hjem. Det næste bliver, hvordan patienterne har det om et halvt og et helt år. Hvis vi allerede herfra kan begynde at træne deres vejrtrækning, så vil de være godt rustet«, siger hun.

Læring for fysioterapeuterne selv

Marie Glover og hendes kolleger lærer ikke blot fra sig – de lærer også noget selv.

»Vi er nogle erfaringer rigere i forhold til, hvordan man kan instruere ordentligt i vejrtrækningsøvelser, hvilke tests vi skal bruge, og hvordan vi sikrer os, at patienterne er klar til udskrivning, så de ikke kommer tilbage i morgen. Vi har også lært hele tiden at tænke fremad og være et skridt foran«, siger hun.

Desuden er der en god bid organisatorisk læring. I forbindelse med arbejdet på de nye COVID afsnit, er fysioterapeuterne fra både Glostrup- og Blegdamsmatriklen fælles om at varetage opgaven med denne patientgruppe. Det har givet nye muligheder for samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af matriklerne.

»Vi går i vagtrul sammen. Det, at vi er fælles om at varetage denne patientgruppe, har åbnet op for nye muligheder for samarbejde. Det tværfaglige samarbejde i COVID afsnittet er velfungerende, og det er til stor gavn for patienterne«, siger hun.

Fysioterapeuternes indsats gør en kæmpe forskel i behandlingen af COVID-19-patienter

Ole Kirk, overlæge

At gøre en forskel

På Rigshospitalets sengeafdeling for coronasmittede patienter, COVID Intermediært Afsnit, er afsnitsleder og overlæge Ole Kirk ikke i tvivl om værdien af fysioterapeuternes arbejde.

»Fysioterapeuternes indsats gør en kæmpe forskel i behandlingen af COVID-19-patienter. Deres træning giver patienterne bedre iltning og forebygger, at nogle afsnit af lungerne klapper sammen«, siger han.

Og f.eks. behandlingen af patienter med sekret i lungerne er i stand til at forhindre en forværring.

»Når der er ophobning af slim i luftvejene, er der højere risiko for infektion, så patienten for eksempel får en lungebetændelse oveni, hvilket forværrer tilstanden«, siger han.

Det er ikke mindst med til at forhindre den overbelastning af intensivafdelingerne, som hele sundhedsvæsenet frygtede ved coronaepidemiens start.

»Vi kan se, at fysioterapeuterne kan gøre en forskel i forhold til, om COVID-19-patienterne bliver så dårlige, at de får brug for at komme på intensiv afdeling«, siger Ole Kirk.